fredag den 30. september 2016

LATELY - GLIMT DER GØR MIG GLAD!

~ Hjertekaffe og chokoladevafler på Café Ziggi - Fineste Trøjborg og veninde! ~

~ Efterårsfarver og septembersol - Gåtur og Pokemonjagt med verdens bedste lille H! ~

~ Striber i mit køkken - Efterårsmad med brun sovs til! ~

~ Sensommer  -"lopper" med min veninde ~

~ Hverdagsmagi fra Aarhus teater og forestillingen American Spirit - sammen med søde Julia! ~

Jubii - Det er blevet fredag og weekenden står på et venindekryds, der blev sat for længe siden. Vi skal på wellness-weekend ved Limfjorden, der er dømt 3 retters menu, gåtur, spa, vin og masser af snak. Jeg har glædet mig til den her efterårsweekend i lang tid.  Min veninde og jeg har begge fået børn, og ses ikke så meget i hverdagene. - Jeg glæder mig helt vildt til at tage på eventyr!

Dejlig weekend til jer!











Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

torsdag den 29. september 2016

EFTERÅRSSHOPPING MED MINDST 20% PÅ ALT!

No1 /  No2  /  No3  /  No4  /  No5


Lidt sen aften-blogging - fordi jeg lige har opdaget, at man I dag og frem til i morgen klokken 12.00 kan få mindst 20 % på alle varer på Miinto. Hvis I har kig på et par sko, en parfume, en jakke eller andet, så se lige om I måske kan få det der! - Jeg ved godt, jeg er lidt sent ude, men der er stadig tid til lidt aftenshopping, 20% altså ret meget! 
- Jeg har fundet de lækre efterårssager på siden - jeg er ret vild med kjolen fra Stella Nova og skoene er også drøn-flotte! 

Min aften har stået på Aarstiderne og lidt oprydning. Nu klikker jeg rundt ved computeren, og er i en kamp mod mig selv, for ikke at tømme den pose vampyr-vingummier der ligger henne i køkkenskuffen... Jeg har på fornemmelsen jeg taber kampen! :-/

Go' aften derude, 








Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

tirsdag den 27. september 2016

WHEN LIFE GIVES YOU LEMONS - GRAB TEQUILA & SALT!


Hver gang jeg rejser til Kina for at arbejde, er det min plan at købe en masse fine tekstiler med hjem til mine egne sy-projekter. Markederne bugner nemlig med lækre print, farver og spændende kvaliteter. Oftest går det sådan, at jeg har så travlt med mit arbejde, at jeg aldrig når at få købt noget med hjem til at sy alligevel. 

Sidste gang var dog en undtagelse - jeg faldt over det sorte stof med skriggule citroner, der ved første øjekast mindede mig om en plastikdug, vi engang havde på havebordet. Men citronerne blev ved med at "blinke" til mig, og jeg endte med at købe et par meter med hjem. De blev for nyligt forvandlet til en A-formet nederdel med masser a fylde.


Mønsteret til nederdelen er fra How To Do Fashion - Det er dygtige Nanna, der i samarbejde med Pia Storm, har udviklet de fineste designs og mønstre. I starten af sommeren sendte Nanna mig en sød hilsen med et par af deres mønstre - endelig har jeg haft tid til at fordybe mig med dem. Nederdelen er enkel og nem at gå til - Det er sådan en nederdel der skifter udtryk alt efter hvilket slags stof man bruger. Jeg har til min citron-nederdel tilføjet lommer i sidesømmen for at gøre den lidt casual-agtig. Når det bliver for koldt til sandaler, vil jeg bruge den sammen med et par flade sneakers og en sweatshirt eller trøje til. 
I kan finde mønsteret lige her. 

Jeg er på vej ud i dagen - på arbejdet har jeg travlt ved tegnebrættet - senere har jeg en gåtur i byen og aftensmads-date med min veninde - Dejlig dag til jer! 









Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram


søndag den 25. september 2016

SØNDAG MED SOLSKIN, KAF' OG FINDERSKEEPERS!


Weekenden lakker mod enden - Jeg stod tidligt op både i går og i dag for at få det bedste ud af den. "Milletid" med søde veninder, Pokemonjagt med Hector, lidt praktiske gøremål og bare weekend-daseri. Sådan en sensommer weekend med solskin, kaf' og masser af hygge. 

I formiddags var min veninde og jeg på Godsbanen for at kigge på alle de mange lækre designsager til FindersKeepers. Jeg gav en heads-up på Facebook omkring markedet i går, måske I også har været forbi!?  - Ellers har jeg samlet en lille række billeder af de mange fine ting, eller i hvert fald et lille uddrag!

~ Handcraftedcph ~

Jeg kendte ikke til Handcrafted, men blev nærmest draget af standen og deres fine ting! - Handcraftedcph er smykker med et enkelt og grafisk udtryk - Sølv og guld- designs til fine priser. Min veninde fandt en virkelig pæn sølvring, og jeg selv kiggede langt efter et vedhæng, der stod "Aarhus" på - Det er røget på min ønskeseddel! 


ByFrema er illustrationer og fotografier trykt på genbrugspapir. Et stort udvalg i mange forskellige farver. Jeg er særligt vild med deres botaniske fotografier, et eventyrligt og magisk udtryk!



Jeg kunne ikke stå for de skønne ophæng fra Mie Frey - De satte et kæmpe smil på mine læber. Mie Frey har også lavet en super fin graviditetskalender og flere søde børnebøger. 


Zand er minimalistiske læderdesigns af punge, tasker, ophæng mm - Virkelig stilfulde og enkle ting, produkter jeg stadig havde i hovedet, da jeg gik fra markedet! Jeg er særligt vild med de små grønne punge, farven er  bare så pæn! 



Frohline er grafiske tegninger. Mange forskellige motiver tilsat lidt farve. Frederikke Lange står bag illustrationerne - udtrykket er grafisk og råt - Seje streger fra en kreativ hånd! 




Solo Socks er et genialt koncept af sokker der ikke passer sammen og alligevel alle passer sammen. Man skal ikke lede i vasketøjskurven efter to ens - med de samme mønstre og farvespil, er sokkerne designet til at matche sammen! 


Ham / Lerche er et af mine favorit Aarhus-mærker - Jeg har før skrevet om min begejstring for dem. Det er håndlavede læderprodukter af bl.a. æsker og etuier der kan bruges til forskellige små ting. Jeg har selv en lille æske på mit badeværelse, og jeg er så glad for den! Derudover rummer kollektionen tasker, punge og andre lækre lædersager!


Artworkaway er sort/hvide motiver af Mai Staunsager, skabt på hendes rejser. - De er grafiske og humoristiske - et skønt udtryk! 


Som sagt kun et lille uddrag fra markedet - Hvis I vil holde øje med hvornår der er designmarked igen - kan man følge FindersKeepers på Facebook lige her.  Det er et fedt indspark til weekendhygge! ;)

Go' aften til jer, 








Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram





torsdag den 22. september 2016

ET LILLE GULDBLAD!


Jeg har forkælet mig selv med et lille efterårstegn - et guldblad der smyger sig om min finger fra Pernille Corydon. Jeg ved godt det lyder helt fjollet, men jeg har det lidt sådan, at smykker er noget man man ønsker sig af andre i gave, det er ikke noget man køber selv. - Jeg aner virkelig ikke hvorfor jeg har det sådan, er jeg mon den eneste!? :D - I hvert fald tænkte jeg over det, da mine kollegaer komplimenterede min nye lille ring. - Det er en gave fra mig til mig - jeg synes nemlig, den er ubeskrivelig fin! 

Snart dømmes der weekend, jeg glæder mig, vi har et par hyggelige planer - Go' aften til jer! 











Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 18. september 2016

DIMS OG KRYDDERI!


Lidt glimt fra de sidste par dage - Aarstiderne bragte den første kasse til vores hoveddør, og vi har både spist hjemmelavede burgers, mini-flæskesteg og en thailandsk risret. Det var virkelig dejligt ikke at skulle handle til aftensmad, og der skulle heller ikke bruges lang tid på hver ret, det kan godt gå hen og blive et hit! 

I weekenden har vi været til fest og resten af tiden er gået med sofadaseri. Hvis I oplever, at det ser underligt ud her på siden, er det fordi jeg nørkler lidt med grafikken. Jeg er ikke i tip-top-form til internetkodning så enhver ændring kræver kaffe med refill og tålmodighed. 
Kender I mon det, at man kan besøge hjem, hvor andres måde at bo på kan virke så spændende og lækkert, at man har lyst til at tage hjem og splitte sit eget hjem ad og gøre kunsten efter? 
Sådan kan jeg godt få det - især minimalistiske og "rene" hjem kan give mig den følelse, og alle mine nips og farver bliver ind imellem pakket væk... Men kun for en stund, for langsomt finder det tilbage - det bringer nemlig en masse hygge. Vores stue og lille bitte hus generelt er lang fra tjekket, vores møbler er fulgt med gennem flere flytninger og ikke nødvendigvis det jeg ville købe, hvis jeg skulle starte det hele på ny - men her er hyggeligt.. Når jeg har besøg, daser mine gæster ofte med benene oppe i skrædderstilling i sofaen - det gør mig glad, at man kan slappe af og få en "hjemmefølelse" her. 

- Nå, men det jeg vil sige med det er, at hvis I kigger med via en computer, er der ved at snige sig billeder og farver ud i min sidebar igen - Der har været så enkelt og "pænt" her i noget tid, men jeg savner lidt " hygge"! :) - Jeg har forskellige ændringer i gang herinde, hvis jeg altså kan få det til at lykkes. Min blog er nemlig oprettet i et gammelt system, og jeg må, sammen med min ven "Google" vidt omkring for at løse mine små ideer.

Dejlig uge til jer! 











Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

onsdag den 14. september 2016

"POLLI POTS" - SMÅ KERAMIK KUNSTVÆRKER!


Godmorgen! 
Lige en lille midt-på-ugen-hilsen fra mig. Jeg har nemlig glædet mig til, at vise jer det her lækre keramik! 
- De mange små keramiske kunstværker går under navnet "Polly Pots" - jeg har forelsket mig hovedkulds i alle de unikke håndlavede sager! 



For nyligt besøgte jeg Eeli-Estel Polli, der er skaberen af de fine ting. Hun fortalte om sit arbejde og viste mig sine værker. 
- Eeli er vokset op med kreativitet og kunst omkring sig - med både en mor og en far, der er kunstnere, har hun også et helt særligt kreativt sind, der kommer til udtryk i hendes unikke arbejde med keramik. 

Jeg har ikke mødt Eeli før, først for nyligt så jeg hendes profil på Instagram her - Vi skrev sammen, og jeg fik lov, at komme forbi med mit kamera og knipse lidt billeder til jer - Hendes ting taler lige til mig, jeg synes, man kan se, der lægges sjæl og energi i hvert eneste produkt.


Skåle, potter, kopper, fade og små finurlige skeer. - Hver kreation har sit eget udtryk, og hver eneste lille prik er håndmalet og med lækre glasurer. Mit keramik-elskende hjerte kom til at pumpe derudaf. Er det ikke bare pænt!? 
- Jeg er særligt vild med de små saltskåle og skeerne - "En af hver tak" - til salt, sukker og måske lidt når-Hector-er-puttet-snold! ;)


Nu vil jeg drøne ud i dagen - Jeg håber, jeg overlever den uden at smelte ned af min kontorstol. Den her "Indian summer" er helt forrygende skøn, men når man sidder inde på et stegende kontor dagen lang - not so much! :-/

- Happy midweek! 








Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

mandag den 12. september 2016

BLOMSTERPRINT OG "GODE RÅD" - LIDT WEEKEND GLIMT!


♥ Weekenden stod på solskinstimer, høstfest og fine dage. Jeg hoppede i min blomstrede vintagekjole fra Hello Vintage . 


♥ Vi har spist kartoffelpizza med pesto og lag af sorte og røde kartofler. Nem aftensmad der er "haps" sammen med en sprød salat. 



♥ Hector og jeg har besøgt mine forældre - "Indian summer" og softice med tivolikrymmel - lørdag "tullede" vi rundt i Sønderborgs små gader. 


♥ Vi fik smagsprøver af "Gode Råd", honningmuffins og flere andre lækkerier.


♥ Og så har jeg bladret i min nye fine kalender fra Atelier Aarhus. Den kom med posten forleden, og jeg har allerede skrevet fødselsdage og andre små noter ind i kalenderen - jeg glæder mig til, den skal bo i min taske i 2017! 


Klem Mille






Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...