Viser opslag med etiketten MYSTYLE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten MYSTYLE. Vis alle opslag

søndag den 5. januar 2020

DIY - REDESIGN!

~ Skjortekjole syet af to gamle skjorter ~


Årets første blogindlæg bærer præg af, det nye år og forårstegn puster ild i kreagløderne her på matriklen. To gamle skjorter har fået nyt liv. 

I går pudsede jeg symaskinen af, og satte fut i den med det her lille nemme projekt. Alt man skal bruge er 2 skjorter. Jeg har klippet i dem begge, lavet små rynk med en rynketråd og syet delene sammen. Der er mange muligheder i et redesign projekt, måske kan denne inspirere jer til at forny garderoben lidt med, hvad I allerede har hængende! 




Jeg håber, I nyder weekenden - Nu vil jeg løbe en lille tur i mørket, inden vi runder søndagen af med sofatid. Dejlig ny uge til jer!





~ ~




Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 25. februar 2018

KLÆDT PÅ TIL SIBIRISK KULDE!

~ Ny vamset lilla trøje ~

En søndagshilsen og som lovet lidt billeder af min høstgenser-trøje, der for nyligt blev taget af pindende som det første strikkeprojekt til mig selv. 

Det var ikke helt uden problemer den blev til, min tålmodig har virkelig været på prøve - får jeg en ide, vil jeg nemlig gerne have det færdigt i en fart, og derfor strikkede jeg også både for- og bagstykke så hurtigt, at mine utrænede strikkehåndled blev helt ømme.

Min næste udfordring er, at jeg ikke er god til opskrifter - altså jeg skal virkelig tvinge mig selv til at læse en brugsanvisning, jeg går nemlig allerhelst bare i gang - selvom jeg godt ved jeg ofte løber ind i problemer der kunne være undgået ( måske er det i virkeligheden også et tålmodighedsspørgsmål! ;D ) I hvert fald indså jeg,  at ligesom med bageopskrifter blev jeg nødt til at følge strikkeopskriften nøje - Den er på norsk og det gjorde mønsterkoderne en lille smule kryptiske.  


Men faktisk var det hverken strikkeopskriften eller min tålmodighed der blev min største udfordring! - Da jeg endelig havde knækket koden og hygge-strikkede derudaf, indså jeg, at jeg manglede en garnnøgle. Jeg havde en trøje med et langt ærme og et kort - Jeg tog derfor i garnbutikken igen, men der viste det sig, at der ikke var flere ruller og at farven udgik for 2-3 år siden!! What are the odds! :-O

Jeg ringede rundt til samtlige garnbutikker i Aarhus - uden held. Jeg tog til Lisbjerg til en garnbutik, men de havde ved en fejl skrevet farvekoden forkert og havde altså alligevel ikke garnet. 


Her er det meget heldigt, at jeg efterhånden kan kalde mig en slags garvet "Internet-Googlesøgnings-mafioso" - Jeg har i hvert fald en veninde der engang bankede på min dør for søge-hjælp - og på bedste Rober-De-Niro-gangster-vis blev hun lukket ind med et : " Ok baby, don't worry - I'll find his number for you...!" - Og de har købt hus sammen i dag! :D

Så jeg stalkede nettet tyndt og fandt efter lang tids søgen endelig en lille butik i Frederikshavn, der så ud til at have rullerne. Jeg ringede til dem og tror de blev temmelig overraskede over mit glædesudbrud da de havde "Sandness Esy lilla 5033"- rullen på deres lager. 


Jeg strikkede trøjen færdig, syede den sammen, jeg er pivstolt! :D


Dejlig aften til jer,













Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

lørdag den 3. juni 2017

HELLO JUNE - SUMMER WANTS!

No1 /  No2  /  No3  /  No4  /  No5

Godmorgen 

Det er noget tid siden jeg har lavet en oversigt af fine sager - men nu hvor solen er her, er bare skuldre, gulddetaljer og sensuelle blonder på min ønskeliste. Fletsandalerne fra Zara ligner et par sko der godt kunne gemme sig i en klæde-ud-kasse, og det giver altid udslag på min pynteskala. Jeg vil gerne hoppe i det hele og drikke rosévin med mine veninder.

Weekenden er i gang - jeg blev vækket kl. tidligt af Hector, og vi har daset i sofaen med dyner og kaffe, men nu skal jeg i omdrejninger - Jeg har en brunchaftale med min veninde, og senere skal jeg selvfølgelig ned og kigge lidt på Finders Keepers. Måske vi ses dernede? 

Jeg håber, I får en dejlig lørdag, 












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

fredag den 21. april 2017

LATELY-GLIMT AF KNAS, SUNSHINE OG EN LILLE SLØJFE!

~ Forkælelses morgenstart med bagt grød, opskrift fra  Fabelagtige Fristelser ~

Godmorgen! - Inden jeg om lidt drøner ud i byen, til min første kop kaffe og dagens arbejdsjam, har jeg fundet lidt glimt fra den seneste tid. Påskeferien bød på hygge med dejlige mennesker, et besøg hos min veninde til babysnuseri af en lille nyfødt lækker-fis, masser af knasende påskeæg og dage uden de store planer - det var tiltrængt. 

Jeg bladrede en masse I dygtige Emmas nye værk Fabelagtige Fristelser - og forleden morgen lavede jeg den bagte grød med bær og vanilieskyr. - Det var lidt som at starte dagen med kage - haps det er lækkert! :) 

~ Dansende skygger og verdens sødeste H ~

Ham der får mit hjerte til at springe en dag - jeg er så stolt af ham - over at være hans mor. Han er uden tvivl det sødeste væsen jeg kender. Sådan en håndfuld feriedage, hvor vi har fri sammen og oplever en masse, men også daser i nattøj til sent - jeg knus-elsker det!  


~ Min sløjfekjole fra ASOS ~

Endelig et par solstrejf og lidt mod til min sløjfekjole - med en t-shirt under og sneaks til fungerer den perfekt til en hverdag! - Kan man, når man er 34 host host  - mon godt gå med sådan en sag uden T-shirt en sommerdag!? Altså ikke på arbejde mere som strandkjole måske...


~ Hjemmelavede dumplings ~

Jeg har netop trykket klik på en ny rejse til Kina - det glæder jeg mig til. For nyligt "røvede jeg" min lokale Asia-butik for favoritprodukter og lavede dumplings til aftensmad - det er virkelig godt - jeg kan godt lide dem stegte - sådan lidt bløde indeni og knasende sprøde udenpå - og masser af soya til! - Jeg får lyst til en ny portion i aften - Hvad står jeres fredags menu på? 

Dejlig dag til jer,










Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

fredag den 7. april 2017

HELLO SPRING - HELLO VINTAGE!


Samtidig med foråret springer ud med liljer og krokus, begynder andre forårsfavoritter også at dukke frem - Det er blevet tid til at få vintage og loppe-hjertet i galop. Forleden var jeg forbi Hello Vintage og se deres varer og tage lidt billeder - de holder nemlig marked i dag fra 15-20 på Godsbanen. 
Som altid er hallen pakket med lækre sager med sjæl. I kan læse mere om markedet lige her.

Jeg faldt selv for den blomstrede kjole - og i min frokostpause i går, hoppede generte jeg derfor ind foran kameraet i stedet for bag det - så I kunne få et glimt af den. Jeg er helt pjattet med printet - er den ikke fin? :) - Der er så mange skønne kjoler og skjorter på bøjler - Blomster, striber, prikker, grafiske kjole - Hvis I har mulighed for det - skal I kigge derned!

~ Kjole fra Hello Vintage - Og så er der lommer i!  ~


Kjolen havde først en underlig blondekrave, der gjorde den sådan lidt "bedstemor-agtig", men den pillede jeg af - med et bælte i taljen og med min læderjakke, kan den godt gå hen og blive en yndlingskjole!

I dag har jeg en fridag - nu vil jeg pakke mig sammen og tulle en tur ned i byen - Dejlig dag til jer!













Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram


tirsdag den 24. januar 2017

NEW FASHION BAG - ET NEMT KREA-PROJEKT!


Godaften derude! Jeg er tilbage efter en lille pause, hvor jeg har drønet rundt i Kina og haft travle kalenderdage herhjemme. Jeg danser rock'n roll med hverdagen for tiden, og i morgen hopper jeg på et fly mod London for at arbejde et par dage. -  Jeg håber, I nyder januar og at der måske er vintersol og fastelavnsboller hos jer!? ;) 
-Jeg tjekker ind med mit første januar krea-projekt - yay, det føles som 100 år siden jeg har siddet ved min symaskine - men forleden blev stof fra Kina forvandlet til en mulepose. Min oprindelige tanke var at sy en smuk kimono-jakke til forårs-hverdagsfest, men ideen blev forenklet og i stedet forvandlet til simple muleposer til både mig selv og til min veninde. Jeg pakkede hendes i silkepapir og med guldbånd omkring, og så af sted til brunch-hygge med den hjemmegjorte pakke under armen -  hun blev heldigvis rigtig glad. 

Muleposer er et hit - De passer lige til et håndklæde til en strandtur, til sportstøjet eller blot som hverdagstaske. - Det er en nem måde at tilføje lidt print og farve til et enkelt outfit.


Stoffet med de turkise blomster fangede mit øje på lang afstand. Turkis er en farve vi kommer til at se meget mere til i 2017, og jeg er altså allerede lidt lun på den. For tiden drømmer jeg b.l.a om den her lille ring med en turkis sten fra Månesten. Jeg forstiller mig, den vil glimte og pynte brune sommerhænder.
Indtil videre nyder jeg den tyrkise farve fra min taske - jeg har planer om flere mulepose-projekter i forskellige  farver og mønstre!


Go' aften til jer - vi blogges ved snart igen! ;)












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram


onsdag den 9. november 2016

MINE VINTERFAVORITTER!

Godmorgen 
Mon ikke det amerikanske valg kommer til at ligge på alles læber i dag.. ( gisp)!? Jeg er vågnet til et hvidt snetæppe ude - Holy moly det er blevet koldt! Jeg håber, I har en hyggelig uge - Inden jeg drøner ud i dagen, har jeg samlet et par glimt af mine vinterfavoritter. 

~ Hjemmebagte eventyrboller med quinoamel og sorte sesam ~

I weekenden har jeg bagt ”eventyrboller” med Hector. Eventyrboller bages med gær, mel, mælk, lidt olie og alt godt fra bageskufferne af sorte sesam, kerner, daddelstykker, quinoamel og hørfrø. Vi blander det hele sammen på øjemål og ælter det godt - efter en tur i ovnen og en lille trylleremse har vi lækre weekend-eventyrboller, der knaser og smager skønt med et lag smør.


~ Et stort og vamset uld- halstørklæde ~

Et af mine bedste vintertip må være at investere i et rigtig godt uld-halstørklæde – gerne i stor og bred model. Jeg har gennem årene fået mig en lille samling af uldtørklæder i forskellige farver, og jeg bruger et hver eneste dag. Det er et musthave i vintergarderoben, og det er altid gensynets glæde, når jeg finder mine frem til de kolde dage. I kan b.l.a. finde dem i forskellige farver lige her. 


~ Grønkålsalat med b.l.a. Ingrid Marie æbletern og saften fra en appelsin ~

For tiden laver jeg vintersalat af knasende frisk grønkål, Ingrid Marie æbletern, granatæbleperler og saft fra 1-2 appelsiner. Det er en frisk salat fyldt med vitaminer. Desuden blander jeg kogte, afkølede quinoa-skaller i salaten for en fyldig og mættende portion. 


~ En sej flyverdragt fra Hallo Mutti ~

Ham der er altid min favorit!! :D - Derudover er hans nye flyverdragt også et hit - Jeg har købt den fra et nyere mærke ”Hallo Mutti”, der specialiserer sig i flyverdragter og har en anderledes og urban stil. Flyverdragten er fremstillet af de samme materialer som det bedste friluftsudstyr på markedet, og så er designet rigtig drenge-sejt! Hector har først lige fået den i brug, men haft den på i både regn og blæst og den virker rigtig god! - De har både en pige og en drengemodel - I kan læse mere om de to flyverdragter lige her.  


~ Mix af af lette blonder med en grov blazer ~

Jeg kan gennem de lyse måneder næsten frygte vinterens mørkere og koldere dage, men når de først er her, er de velkomne – jeg er ret vild med den her tid, hvor vi klæder os i lag på lag, bruger mørkere, dybe farver og grove materialer. Et typisk "Mille-vintersæt" er det her - fine blonder kombineret med en grov blazerjakke for kontrast. Blondekjolen kan styles på mange fine måder - jeg har købt den lige her.  


Faktisk kunne jeg skrive mange flere favoritter på listen - jeg regner med at fortsætte listen en af de kommende dage - Har I mon også et par punkter af vinter favoritter?

Happy midweek,






~ Årstiden grøntsager i ovnen med olie og saltflager ~





Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

torsdag den 20. oktober 2016

EN PRAKTISK OG FED EFTERÅRSJAKKE!

~ Kviltet dun-jakke fra Uniqlo ~

Når jeg trykker udgiv på det her indlæg - sidder jeg i lufthavnen og venter på mit fly til Kina - En ny uge i travle, skøre, skønne Kina venter på mig.

Jeg har gjort et par indlæg klar, som jeg glæder mig til at dele med jer, hvis nettet i Kina altså giver mig lov. Som I måske husker, er censuren hård derude og jeg skriver jo en maaaasse "ulovlige ting" her på siden, så det er ikke altid jeg får lov at trykke mig herind :)

Inden jeg flyver af sted - vil jeg lige vise jer den her kviltede jakke, som jeg har købt i Uniqlo. Jeg er generelt vild med deres store udvalg af basisvarer - den her jakke faldt jeg tilfældigt over. Uniqlo er b.l.a. kendt for deres mange modeller af dunjakker - jeg synes den lange model er fed! - En dunjakke, der ikke fylder noget men varmer.


Faktisk købte jeg jakken med henblik på gåture i skoven med Hector - sådan en praktisk "mor-jakke" til efteråret, I ved! ;) Men efter jeg har taget den i brug - har jeg brugt den hver dag - den tilpasser kroppens temperatur og er perfekt, nu hvor vejret skifter hele tiden. 

Det skal selvfølgelig ikke blive alt for praktisk-agtigt vel - Jeg har piftet looket op med et uldtørklæde fra Samsoe Samsoe i en af yndlingsfarverne - og selvfølgelig en vintage glitter top. 

~ Jakke: UNIQLO  // Tørklæde: SAMSØE SAMSØE ~ 

Jeg håber, der er en efterårsferie der varmer jeres krop og sind - og I hygger med kage, spil og hvad der ellers hører til! - Når jeg kommer hjem, stempler jeg også ind til stearinlyshygge og tæpper i sofaen.

Pas på jer - til vi snart ses igen <3















Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...