Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

torsdag den 12. november 2020

EN KURVFULD EFTERÅR!

~ Lige pillet af pinde - en Novicesweater til mig selv ~

Hjemmestrik, en pude syet i tern og hypenmarmelade lavet fra bunden - de mange efterårs hjemme-timer føles næsten som "det lille hus på prærien" her. Jeg savner et pulserende byliv og samvær med masser a mimik. De masker altså, jeg vænner mig aldrig til det. 

Lige om lidt kan vi kramme en weekend, jeg ønsker jer en varm og dejlig en af slagsen 



~ Sukker, kanel, æbler og smør - lidt sprødt og sødt! ~





Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 30. august 2020

HANDMADE - DEN LILLE SORTE!

~ En lille ny gå-i-byen-taske  

Med let ømme fingre, varm kaffe og Balstyrko i højtaleren er jeg netop blevet færdig med denne lille sorte sag. Jeg har i noget tid manglet sådan en fix taske jeg lige kan smide om på ryggen. Måske I kan huske, jeg lavede en stor lædertaske, nu er den her føjet til samlingen, og jeg håber, jeg bliver ligeså glad for den. Det er første gang jeg arbejder med sort læder, det var en sjov forvandling at farve læderet til et helt andet udtryk. 

Den lille nøglering er fra Kræftens Bekæmpelse, den minder mig om, livet er NU - og får mig til at sende varme tanker til min dejlige veninde der er sej - hun giver den l*rte-sygdom en kæmpe lussing!! 

Må I få den bedste søndag  










Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 2. august 2020

ET MIX AF TERN OG STRIBER!

~ Et kviltet ferieprojekt ~ 


Ferien ruller hos os. - De dage hvor himlen har budt på tunge hvide skydyner, har vi pakket os ind i hyggetimer med musik, trøjer og indetid. Skabertrangen prikker i mig, og jeg har symaskinen til at stå fremme. 
Jeg fik lyst til at sy en kviltet jakke, og ligesom jeg fornyligt redesignede en kjole, er jakken også blevet til af to gamle skjorter i fine farver. 


~ kvilte, kvilte, kvilte ~

Der er så mange fine kviltede veste og jakker i modebilledet - særligt er jeg inspireret af jakken HER  - Jeg havde ikke et jakkemønster, men klippede skjorterne fra hinanden og sammenlignede delene med en af mine jakker, så jeg var sikker på den ville passe. Så kviltede jeg, og det tog ret mange kopper kaffe. 

Det er helt sikkert det nemmeste, at købe nyt stof og sy en jakke ud fra et nyt mønster, men det blev et sjovt projekt, at få de to gamle skjorter forvandlet til noget helt nyt. 




Jeg har en uges ferie tilbage med Hector. Vi krydser fingre for flere solskinstimer ved stranden.


Dejlig søndag til jer 












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 15. marts 2020

FORDYBELSE OG FINMOTORIK!


Mit Kina-eventyr blev skiftet ud med hjemmearbejde, lock-down, sprit på hænderne og influenza og snak derom, der løber hurtigere, end vi næsten kan nå at stave til Corona. Jeg har indrettet et hjemmekontor og hverdagen fortsætter, men stilheden og alvoren rammer, og tanker om, hvilke konsekvenser og følger det får for os alle, snurrer. 

Hector er hjemme, vi har haft en stille morgen med røræg, musik og søde snakke. Og så fandt vi min kasse med perler frem og har øvet finmotorik med nål og tråd.




Det er søndagstimer der flyver, vi fik begge lavet lidt forskellige armbånd - min smykkeæske bugner efterhånden med små blomsterkæder med vedhæng. Hvis I har lyst til et nemt projekt er de små blomster nemme at kreere - i kan b.l.a. finde en vejledning lige her. 




I eftermiddag skal vi ud og have lidt kilometer i benene, og så skal vi græde lidt til Løvernes Konge senere, den har Hector aldrig set, og jeg kan godt klare lidt sofatid og et gensyn.


Kære jer - Jeg håber, I kan få tiden til at gå, og at I har det vel. Pas på jer 












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

søndag den 5. januar 2020

DIY - REDESIGN!

~ Skjortekjole syet af to gamle skjorter ~


Årets første blogindlæg bærer præg af, det nye år og forårstegn puster ild i kreagløderne her på matriklen. To gamle skjorter har fået nyt liv. 

I går pudsede jeg symaskinen af, og satte fut i den med det her lille nemme projekt. Alt man skal bruge er 2 skjorter. Jeg har klippet i dem begge, lavet små rynk med en rynketråd og syet delene sammen. Der er mange muligheder i et redesign projekt, måske kan denne inspirere jer til at forny garderoben lidt med, hvad I allerede har hængende! 




Jeg håber, I nyder weekenden - Nu vil jeg løbe en lille tur i mørket, inden vi runder søndagen af med sofatid. Dejlig ny uge til jer!





~ ~




Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...