I sidste uge, da Hector var hos sin far, fik jeg tilsendt et sødt lille videoklip, hvor han sad og gjorde sig vældig meget umage med at skrive store A og lille a. Nu hvor han er startet i skole, sker der så meget med ham nærmest fra dag til dag. - Det var derfor sådan et klip der gjorde mig glad helt ind i maven, men på samme tid gav mig et krampagtigt kæmpe-savn og følelsen af at være sat ud på et sidespor. En følelse der bliver nemmere at håndtere, men stadig kan ramme, når jeg mindst venter det. Jeg fik akut lyst til nærværstid med ham. Jeg pakkede derfor bilen til en spontan eventyrstur i vores lille campingvogn.
Hector elsker det! Vi gik lange ture ved stranden, spillede minigolf, fodbold og indtog tilpas store mængder af bland-selv-sukker. Det var lige hvad jeg trængte til. Foruden at være næsten høj på weekend i lavt gear, var jeg også lidt stolt over, at vi kom af sted, at jeg kan gøre lige præcis det jeg har lyst til, selvom det kræver lidt arrangement af vogn, plads osv. Vi vågnede til lyden af bølger, og solen blinkede til os hver dag - det var helt perfekt!
Vi er tilbage i hverdagen. Søde jer - jeg håber, I har en dejlig uge ♥
~ ♥ ~


















































