torsdag den 30. august 2012

En lille stribet jakke!

Lille Hector er blevet 5 måneder og blev i fredags vaccineret - Og han har været syg lige siden. Stakkels lille fyr. Så vi har haft et par stille dage så han kan komme til sig selv igen. Jeg har syet en lille jakke til ham. Jeg fandt stribet stof og mørkt fleece i en fin stofbutik i Odder. Og så har jeg taget udgangspunkt i grundmønsteret fra "børnetøj 0-3 år" og rettet det lidt til i forhold til jeg gerne ville have elastik-løbegang i ærmerne og i hætten. Jakken er stadig lidt for stor til ham, men tror den kommer til at passe perfekt om 2 måneders tid :)
Jeg har selv lavet tittekanter i hvert ærme, ved at folde stoffet rundt om noget kraftigt garn, det fungerer fint. Jeg har noget armystof liggende og påtænker at sy en mere med et råt udtryk:)
- Nu håber vi lille H bliver rask til weekenden for vi har en masse dejlige planer!

Googler man "sy anorak"-billeder,kan man se, at der er syet flere anorakker her i blogland - Mønstrene minder om hinanden, men med forskellige udtryk. Hvis I også har lyst til at sy en anorak, er der masser af inspiration at hente. Se fx den her, der er Shiny og sød fra Mother-blogger. Denne seje sag fra Lutter Idyl. En anden mælkestribet lækker-sag fra Hyggefabrikken og en sød forårsmodel fra badelma-badutski. Og så mange mange flere.. :)

mandag den 27. august 2012

Et par dage i sommerhus!

 
Lille H og jeg har været et par dage i sommerhus med mine forældre. Det gjorde rigtig godt for krop og sjæl, at gå lange ture ved vandet. Sidde i en sofa og læse blade og bare råhygge uden at skulle noget som helst!

Og hov, imens vi var afsted rundede bloggen 50 faste læsere. Det er jeg bare SÅ stolt og glad for! Tusind tak fordi I har lyst at læse med! Jeg må straks finde på en give away til én derude bag skærmene. For det skal da fejres! :)
Er du fast læser af bloggen - men ikke tilmeldt webstedet, så kan du gøre det i højre side og/eller skrive en lille kommentar, det gør mig nemlig rigtig glad :)

lørdag den 25. august 2012

Et tillæg jeg hellere må læse!

Jeg skulle, i går aftes, bare lige i Kiwi og købe lidt nemt til aftensmad. Så var det, at det lille prikkede tillæg, der er med "Alt for dullerne" i den her uge, fangede mig. Jeg lagde det på båndet og ironisk nok, kørte det side om side med en pose P-tærter, en pakke choko-skildpadder, en liter vanilieis og en pose slik, det var jo fredag....! Jeg bladrede det lige kort igennem da jeg kom hjem, så overskrifter som " sukkerfri chokolade" og "det drejer sig om to små ord, NEJ og TAK",  men blev enig med mig selv om, at læse det, når jeg lige var lidt mere frisk og klar. Læs: Jeg skulle have den der vanilieis og knuse chokoladeskildpadder ned i den. Og det fik jeg! Ammenammenam... Det lille skide tillæg lå og grinede til mig hele aftenen...

Inde i mig bor et slikmonster, en uhyggelig lille fætter der brøler og råber SLIIIKK, BOM, KAAAGGE, IIS NUUUUUU!!!!.... Det er nærmest umuligt at tøjle ham, når han først er blevet vild. Han er uhyggelig og grim og lå han på gulvet, ville det give et sæt i én og man ville nok udbryde noget i retningen af " nej nej nej, hvad FAAAND.. er DET????
Det er ham der gør, at jeg kan ligge og sove, og så snart jeg slår øjnene op, kan styre hånden direkte ned i en slikskål. Ham der gør, at når folk instagram'er og blogger om nybagte kanelsnegle, Sarah Behrnard- kager og et fyldt "mere slik tak"- skål, får jeg lyst til at kravle ind i skærmen og guffe til der ikke er mere, dernæst slikke skålene rene og hver eneste af mine fingre smask smask smask smask.
Her til morgen stod jeg op og spiste sund morgenmad - Et par skiver melon, et stykke kernebrød, 4 valnødder og drak et stort glas vand - WHO AM I KIDDING?? Jeg er jo tapetseret med sukker indvendigt efter i går....

I dag læser jeg det lille, i øvrigt super fine, prikkede tillæg - Jeg giver besked, hvis de 144 sider virkelig kan få bugt med ham den uhyggelige karl, som jeg har levet med i mange mange år!

Go' weekend! ( sukkerfri eller ej :) ).

onsdag den 22. august 2012

Sikker Hansen Illustrationer!

30 kroner måtte jeg af med, i den lokale genbrug, for denne fine bog med mange forskellige Sikker Hansen Illustrationer. Jeg er vild med hans streger. Jeg har tænkt mig at klippe dem ud og sætte dem i rammer. Jeg har været meget tæt på at købe hans søde kaffedame, mens synes så alligevel, at jeg så den mange steder, så nu føler jeg virkelig, at jeg gjorde et kup med de her tegninger, man ikke ser så ofte. 
Jeg leder altid efter nye tegninger og billeder til vores vægge - Gerne noget der er lidt personligt, grafisk og farverigt.
Hvor finder i kunst til jeres vægge?

tirsdag den 21. august 2012

En gave fra farfar!

Lille H var så heldig at få den søde elefant af sin farfar, da vi forleden var på besøg i hans have. Han har fundet den på et marked og repareret den hist og her. Så nu bor den her hos os og den er et hit!:)

søndag den 19. august 2012

Søndag!

En lille hilsen herfra dukkehuset, hvor weekenden har stået på hygge-amok- Vi har sovet i en sød skovhytte, været sammen med skønne mennesker, spist blåbærtærte i en fin have, været på loppemarked og i Djurs sommerland, spist aftensmad på stranden og meget mere. Det her vejr er for lækkert! - Vi har fået farve på skuldrene og der er en næsten sydenlandsk stemning på terrassen.

Billeder fra weekenden må følge senere, de vedhæftede er fra forleden, hvor jeg fik ryddet lidt op i mit tøj. Jeg kan få lang tid til at gå med at sætte op i farver og prøve tøj jeg lige havde glemt jeg havde. Så har jeg lavet brombærmarmelade og bagt brød - Pyh, I know, det lyder næsten lidt for overskudsagtigt, men jeg faldt over en blog og en brødopskrift der bare skulle prøves! Det er hos Jane og hendes lækre kernebrødsopskrift er at finde her. Jeg er vild med kernebrød og det her er SÅ lækkert, det skal helt sikkert bages igen!


tirsdag den 14. august 2012

Lidt skitser!

Der er ingen tvivl om, at min store passion er tøj, tegne, farver, detaljer, print og mest af alt textilkvaliteter. Jeg kan nærmest blive helt høj, hvis jeg finder kvaliteter med spændende strukturer eller nye detaljer. Jeg er så priviligeret, at hver dag, når jeg kører på arbejde, får jeg lov at lave det jeg elsker, nemlig at tegne og designe i en texstilvirksomhed. Et arbejde jeg er meget glad for og ser frem til at vende tilbage til i det nye år. Jeg rejser ofte til Kina, hvor jeg er på diverse markeder med stof, bånd, knapper og meget mere. - Et sandt farveparadis!
For tiden er jeg jo på barsel med lille Hector, men for hele tiden at holde gang i mine hænder, sidder jeg dagligt og tegner. Jeg skal nødigt opleve samme scenarie, som når jeg er hjemme hos mine forældre og kan se, hvordan jeg bliver dårligere til at spille klaver, fordi jeg ikke øver mig.Tænk hvis jeg kom tilbage på arbejde og havde glemt, hvordan man tegner...
Grunden til mode, tøj, og tegninger ikke fylder mere her på bloggen, er fordi jeg ikke vil "mix business with pleasure" :) Bloggen her er mit frirum, der holder mig igang, så min hverdag ikke kun går op i bleskift og amning - Jeg blogger om lige det der falder mig ind. Og lige for tiden tænker jeg meget lidt på mode og design. De emner har jeg på en eller anden måde parkeret et sted langt ude i baghovedet, for ellers begynder min hjerne at arbejde og tænke i detaljer og streger og "Nåh ja, det kan man også" eller " Det ville se lækkert ud med..". Så snart jeg åbner et modeblad kan jeg mærke jeg går i de arbejdstanker. Det kriblede også i mig, for at tage med til modemessen i Kbh, men nøjedes med at sluge DrK til mig i stedet. Hver ting til sin tid, og når jeg vender tilbage på arbejdet får den fuld skrue, men lige nu vil jeg bare nyde min lille dreng. Så kan jeg heldigvis, som et lille "cherry on top", hygge mig med at blogge og få mit kreative behov stillet. - Men jeg kan ikke love, at når jeg vender tilbage til mit arbejdsliv og er lidt mere mig/MILLE og ikke bare "Hectors-mor", slipper af med ammehjernen og er tilbage i modebranchen, at der så ikke sniger sig et par fashion-indlæg ind i ny og næ :)

Vedhæftede er blot lidt hurtige skitser fra i går aftes. Jeg vil gerne sy nogle printede bukser, små indejakker, en sort højtaljeret nederdel og nogle enkle skjorter med krave her til efteråret.

mandag den 13. august 2012

Et hjerte af glas!

Hvis du nu har planer om at besøge Søstrene Grene, måske for at få fingre i det fine maskintape, som Karen skriver om lige her. Og som Malene også har linet op i farver lige her. 
- Ja, så har jeg også et lille tip. Jeg fandt nemlig en masse små forskellige glasfigurer i SG. Her et lille hjerte til kun 7 kr. De er vidst ment til at sætte i en mobiltelefon, men hvis man fjerner den lille sølvdims der sidder på, er det et perfekt vedhæng til en halskæde

lørdag den 11. august 2012

Lørdags-farver!

Solen skinner - Jeg vil ned i byen og kigge vinduer, drikke kaffe og se på smukke mennesker:)
1+2 er postkort og små smykker fra Brinjas fine butik i Kbh.
3. Ny yndlings heldragt.
4. Keramikperler fra Smyks trukket på en lædersnor.
5. En lille ny tegning :)

Rigtig go' weekend!

onsdag den 8. august 2012

Nyt papir!

Jeg har fået SÅ meget fint papir med hjem fra min søde søster i Kbh - En stort stak med smukke farver og møndstre. Nu sidder jeg og beundrer det hele og tænker på, hvad jeg kan lave af fine ting. Og om jeg overhovedet nænner at bruge det :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...