fredag den 28. august 2015

FREDAGS-CRUSH // & OTHER STORIES!

No1  /  No2  /  No3  /  No4

Da nyheden om, at & other Stories skulle åbne butik i Århus, kunne jeg næsten ikke få armene ned. Jeg er vild med konceptet, indretningen, roen og de fine enkle ting på hylderne. Når jeg har været i København og andre storbyer kigger jeg efter butikken. - Det er ikke altid jeg køber noget derinde, men jeg får lyst til at liste rundt blandt hylderne, fordi de formår at skabe en historie og et rum omkring produkterne, der nærmest er magisk. Derfor er jeg også helt vildt spændt på at se butikken, og den åbner I DAG! 
- Jeg fundet et par skarpe finheder derfra - jeg må ind og se på sandalerne, de ser ret lækre ud! ;)

Weekenden er skudt igang, den er pakket med hyggelige events og dejlige mennesker. I morgen står den b.l.a på #bloggerlopper - Jeg er ved at samle en masse sager sammen af keramik, kunst, sko, tøj, et kamera, planteholdere mm - kommer I forbi og siger hej? :)

Rigtig go' weekend til jer <3 




  

torsdag den 27. august 2015

SENSOMMERKAGER - BROMBÆRGUF!


Godmorgen! Det ser ret gråt og koldt ud ude - inden jeg drøner ud i morgentrafikken, vil jeg sende lidt brombærguf i jeres retning. Vi har nemlig plukket store, bløde brombær i haven. De er blevet pakket i mørdej til en forkælelses-mundfuld af surt og sødt. Små bær-reder med cremefraiche - Uim, haps de smager godt! 

Måske kan nogen af jer huske den komiske "bær-krise" vi havde sidste år!? :) - Det var min kæreste, der uden jeg vidste det, havde sagt til vores rare pizzamand, at han måtte tage alle de bær han havde lyst til, min kæreste syntes nemlig de var sure...
- Senere på ugen kom jeg hjem fra arbejde og blev helt forvirret, fordi vores pizzamand stod i haven og havde fyldt en stor balje med alle vores bær. - Ingen af dem vidste, at jeg et par dage forinden havde rengjort fryseren til den store havehøst - Jeg have kager, syltetøj og smoothies i hovedet, men altså så ingen bær! :D 
Vi grinede ret meget af den komiske situation. I år har pizzamanden ikke været forbi (endnu :) ), og i de her dage får vi bløde brombær på havregrøden hver morgen.


Tilbage til de små, sprøde bær-reder. De er nemlig nemme at lave, og er en perfekt lille dessert, hvis man har gæster, eller bare-fordi-kager, ja faktisk! ;)

Det skal man bruge: 
Mørdej:
100 g kold smør
1 æg
180 g mel
2 spsk sukker
1 knsps vanille
1 knsps salt

Bærfyld:
Brombær drysset med lidt sukker
Blåbær
Honning
Rørsukker

Sådan gør man: 
Hæld alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
Skær smørret i små stykker og fordel det i skålen. - Rør det sammen med en håndmixer, så dejen ligner savsmuld.
Pisk ægget og rør det i dejen. Dejen samles til en kugle - lad den hvile en halv time i køleskabet.
Del dejen i 7-8 dele - de trykkes flade og formes til små reder på et stykke bagepapir.
Fyld rederne med bær og en lille klat honning i midten.
Drys til sidst lidt rørsukker over rederne.


Små rustikke reder - klar til at komme i ovnen. 190 grader midterste rille i 20-25 minutter.


Bær-reder og kaffe til regnvejret - sæt i gang! ;)

Hvis I har flere ideer og opskrifter med brombær - så skriv gerne en kommentar - det vil jeg glæde mig til at læse, vi har nemlig virkelig mange bær <3

Go' dag til jer - nu drøner jeg ud i den!





mandag den 24. august 2015

PLANTER PÅ VÆGGEN!


I fredags var jeg til sommerfest med arbejdet. En hyggelig aften på Castenskiold med masser af farverige drinks og dans til sent. Jeg sov længe lørdag morgen, og da jeg endelig fik øjne listede jeg ned i stuen. Min svigermor, der altid er hurtig med en vittig bemærkning, var på besøg - hun grinede og udbrød, at jeg lignede en rotte der havde fået for lidt gift...! :-/ - Gisp, mit hoved var også helt tungt. Kender I det, at dagen så bare forsvinder, og man får dårlig samvittighed over at lave ingenting? 
Jeg fik daset og ladet op til en søndag med mere energi. Vi tog til stranden, var i haven og jeg knipsede også et par billeder herhjemme - Et lille kig indenfor, fordi jeg endelig har fået mit fine vægtæppe fra Finland sat op. Det er håndlavet broderi og tæppet viser vej til vores lille, grønne have.  


Go' mandag derude <3




onsdag den 19. august 2015

HVERDAGS-FRYNSER!


Lidt billeder fra i dag, hvor jeg er ret stolt over, at komme igennem dagen uden at spilde hverken makrel eller tomat ud over min hvide trøje!:)
- Til lange tegnedage på kontoret, vælger jeg ofte tøj der er behageligt og løst - og så er jeg ret pjattet med frynser! ;)  

Jumper: MANGO  /   Skirt: MONKI  /  Watch: J&M DENMARK  /  Bag: Similar kind here 

Jeg nåede lige et par timer ud i solen i dag - det var tiltrængt. Jeg var så uheldig at tabe min ring i løbet af dagen - Den sad lidt løst på min finger, og pludselig var den bare pist væk. Jeg var ret glad for den, og kunne ikke helt slå det ud af hovedet - Kender I ikke det!? - Resten af dagen holdt jeg øje med hvert et fnug på gulvet. :) Nå, jeg håber den dukker op lige pludselig!  

Go' aften til jer <3 




mandag den 17. august 2015

3 TING DER GØR MIG GLAD!

Min morgen startede med en lille dreng, der efter en lang sommerferie, stadig har meget svært ved at blive afleveret i børnehaven. Jeg kan næsten selv få en klump i halsen af at se, hvordan han kæmper for at lade være med at græde når vi skal sige farvel. Med en valnød på hagen og våde øjne, får han fremstammet - " Okay.... så ses vi senere mor, jeg kommer altså til at savne dig...!"
- I morges gik det helt galt, allerede hjemmefra var hans lillebitte hoved programmeret til en hård afsked, og han nærmest skreg efter mig, da jeg vendte mig og gik. Pyh.. Så tager jeg lige en dyb indånding og trøster mig med, at han er i de bedste hænder og snart sidder og leger.  

Mandagen kræver lidt hverdagsmagi - her er 3 ting der gør mig glad!  

At finde blå loppe-glas til 10 kroner stykket. - Fylde dem med skyr, bær og nøddeknas og sammen med min søster, have refill på kaffe til langt op ad formiddagen.


At byde det fineste lille væsen velkommen i familien - Vi har været på besøg til babysnuseri og glædestårer, og knus-elsker allerede Hectors lille, bløde kusine <3 


At have tid og lyst til nye projekter - Jeg strikker med papir-garn, mest som et forsøg fordi jeg fandt det i en masse flotte farver. Det skal gerne munde ud i en kurve-agtig taske - jeg prøver mig lidt frem. :)

Hvad har I på listen?  <3





søndag den 16. august 2015

PIIIISST - SÆT ET PAR KRYDS TIL SENSOMMER-LOPPER!

Jeg håber, I har haft en skøn weekend. - Jeg tjekker ind med et par save-the-dates til jer! Er I også vilde med med loppemarkeder, vintage og retro-sager, byder sensommeren på et par gode markeder i Århus. Hvis I er i nærheden, skal I kigge forbi! :) 


Bloggerlopper - Anbefaler jeg med et stort smil - jeg er nemlig selv med! :) Vi gentager successen og samles til endnu en omgang salg af en masse lækre sager! - Sammen med Malene, Julia, Ida, Ninna og Tenna, sælger jeg ud af de fineste lopper hos Balsalen i Århus.
Jeg håber, I har lyst til at kigge forbi og hilse på! ;)



Vintage Kilo Sale - Er et pop-up salg af vintagetøj, Det er arrangeret af Louise - og jeg VED der er masser af über-fine fund! Det er i samme weekend som Bloggerlopper, så man kan jo lige slå to fluer med et smæk ;)



Retroguld - Er hele 2 datoer der skal krydses af - Det afholdes på Godsbanen og bugner af retro og vintage samlet på et sted. Læs mere om de to markeder lige her eller følg med på Facebook - lige her.



Små lopper med nye venner - Er et stort loppe- og designmarked for børnefamilier. Der har man mulighed for at finde lopper til børneværelset i en kombination af unikke designs og loppeguld - Der er hele 69 stande med finurlige børnesager - Jeg skal helt sikkert forbi!



Flagstang Markeder - Et stort marked jeg næsten altid besøger. Næste gang er søndag den 27/9 klokken 10.00-15.00. Det er en blanding af tøj og ting - man kan næsten altid gøre et godt køb. Sidst fandt jeg en Safari-stol, den kom med mig hjem! Læs mere om markedet lige her - Eller på deres Facebook her!


Go' aften til jer <3







mandag den 10. august 2015

EN SUND SNACK - GRØDCHIPS MED PAPRIKA OG URTEDIP!

Jeg er tilbage i hverdagen, og startede ud med modeuge i KBH og masser af mails i min indbakke. Jeg har været dødtræt hver aften, men nu er jeg endelig ved at være tilbage i rytmen. Jeg har glædet mig til, at komme herind i det her lille univers - jeg har så mange ting, som jeg glæder mig til at dele! ;)

Her først en opskrift fra weekenden. Grødchips med paprika og hjemmelavet urtedip - Jeg er vild med sunde alternativer, hvor jeg ikke skal gå på kompromis med mit snack-hygge-gen, men med god samvittighed kan spise knasende og sprøde chips. 

De er nemme og hurtige at lave - opskriften er inspireret herfra, men jeg har for ekstra sprødhed tilføjet et par dråber olie - de smager knasende godt:

Opskrift:
2,5 dl havregryn, finvalsede
5 dl vand
1/2 tsk. groft salt
Dråber af olivenolie
krydderier

Dip: skyr, salt&pepper, citron, lidt honning og friske urter - evt purløg og dild, smag til.
(Det kunne også være humus, guacamole eller salsadip. )

Det er nemt:
Kog grøden med havregryn, vand og salt. Lad den hvile lidt og smør et tyndt lag på en bageplade med bagepapir.
Dryp enkelte dråber olie på grøden. Drys med saltflager og krydderier ( Jeg dryssede paprika på).

Sæt pladen i ovnen 175 grader ( varmluft) i 60 minutter på midterste rille.
Træk bagepapiret på en rist og lad grødpladen køle. Knæk derefter grødpladen i små stykker til chips og server sammen med dip.

Knas-knas! De smager godt - Hector synes også de er et hit ;)

Go' aften til jer - håber ugen er go' ved jer, og I er tilbage i en rar hverdag <3




lørdag den 1. august 2015

EN KURVFULD SOMMER-DRYS!


I dag tog vi endnu et besøg på Ingerslev marked og kurven blev fyldt med blåbær, ærter, nyslynget honning og fine markblomster pakket i avispapir. Ferien lakker mod enden, men jeg holder godt fast i den lidt endnu - I aften står den på fiskefrikadeller og krappefangst ved Nordsminde havn.

Go' lørdag derude!




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...