Se lige - Et par dage i kælderen, jeg har savet, hamret, limet, fuget, malet og muret!!! - Og nu er mit byggeprojekt færdigt - TADAAAA - Et lille sofa-kaffe-bord! :)
Jeg vil gerne skrive et eller andet fint og cool, men faktisk kan jeg slet ikke andet end at råbe - "Jeg er så "STTTTÅÅÅÅÅÅLT"!" - Det er blevet lige som jeg forestillede mig det, da jeg gik rundt i Bauhaus og så de flotte glasfliser.
Faktisk tror jeg efterhånden de kære Bauhaus-mænd synes, at jeg er en halvtosset blondine, der altid leder rundt i deres materialer og fabler om borde og hylder, og kunne-man-da-ikke-lige bruge-den-her-til-noget!? Hvis ikke mit bord var så dælens tungt, ville jeg slæbe det med derned og danse en happy-dance rundt om det, og pege med armene sådan - Se selv!!! - Man kan da sagtens bygge et bord af jeres fodpaneler og baderums-vægfliser! ;)
Jeg havde tænkt mig, at vise jer bordet som DIY, men må indrømmer, at det er et større projekt, og jeg nåede desværre ikke at tage billeder undervejs.
Arbejdet har krævet blod, sved og tårer - især rammen gav mig lidt problemer. Jeg fik næsten røg ud af ørene, da manden kom hjem fra nattevagt, og altså ikke lige gad hjælpe mig med at hamre rammen sammen da. Hvorfor kunne han ikke se, at det var vanvittig genialt det jeg havde gang i!!!? :D
- Derfor er det altså med ekstra sommerfugle i maven, at jeg viser jer det - Hjørnerne er ikke knivskarpe - og min fugning heller ikke snorlige, men pyt - Jeg har filame bygget et bord!
Når jeg får en ide, skal den helst fuldføres med det samme - derfor er det næsten ikke til at bære, at man skal vente på at fliseklæb, fuger og maling tørrer - men det her skulle lykkes så jeg var tilfreds, så jeg har overholdt ventetiden og hver morgen vågnet spændt på at kunne arbejde videre.
Det er bygget af: En underplade, fodpaneler med kant, glasfliser, bordben, søm, skruer, fliseklæb, plastiktræ, fuge og maling. I materialer har bordet ca. kostet 700 kroner. Til de penge kan man sagtens finde et sofabord i Ikea eller på et loppemarked - men fornøjelsen ved at stille sin kaffekop på et bord man selv har bygget, kan altså ikke måles.
Det er bygget af: En underplade, fodpaneler med kant, glasfliser, bordben, søm, skruer, fliseklæb, plastiktræ, fuge og maling. I materialer har bordet ca. kostet 700 kroner. Til de penge kan man sagtens finde et sofabord i Ikea eller på et loppemarked - men fornøjelsen ved at stille sin kaffekop på et bord man selv har bygget, kan altså ikke måles.
Nu står bordet i stuen - jeg har virkelig savnet at have tid til nye projekter, jeg elsker den her miniferie!