tirsdag den 14. oktober 2014

EN LILLE HYLDE!

Jeg har i lang tid gerne villet have en lille hylde i køkkenet. Der findes så mange fine string-hylder, men de fleste af dem, jeg har kigget på, er for store, så i søndags besluttede jeg at bygge en. Jeg tænkte - jeg smutter lige i Bauhaus, og så gør jeg bare lige sådan og sådan, og så har jeg en hylde, inden Hector vågner fra sin lur.... Der må jeg til kommende projekter nok hellere liiiige kalkulere lidt flere tids-faktorer ind som fx - 1- Barn bliver væk i Bauhaus, jeg starter med at gå stille rundt med et "Hector... hvor er du skat???" - til 7 minutter efter at halse rundt i gangene med tanker om kidnapning og politiopkald, tungen ud af munden med et vildt "HEEECTOOOOR... " !
2. Kaffepause og ærgrelse over at have pudset MOD træårerne på en af hylderne, jeg kunne næsten se sløjdlærer Henning fra folkeren vende øjne... Sidst, men ikke mindst en pænt sløv sav, der gjorde gevindstængerne næsten umulige at skære ned..... Well, nu hænger den lille hylde i køkkenet, og jeg er glad :)






Hvis man har styr på værktøjet ( og sine børn ;)) så er det meget nemt at bygge hylde. Alt, man skal bruge, er: 

Hylder i de ønskede mål.
4 Gevindstænger
24 møtrikker ( til 3 hylder)
12 møtrikholdere ( til undersiden af hylderne)
2-3 ophæng
Skruer
Du skal bruge en boremaskine, sandpapir og en metalsav. 

Sådan gør du:
Man lægger de 3 hylder oven på hinanden og borer et hul i de 4 hjørner. Sætter gevindstængerne igennem hullerne på den første hylde, fæstner møtrikker på over- og undersider på hver hylde, som man næsten kan se ud fra billederne. 
Den sidste hylde har monteret ophæng, inden den sættes på stængerne. Når de sidste møtrikker er sat på, skal de alle efterspændes, og så er det bare at hænge den op. ;)

Så er ugen skudt i gang - jeg har en lille Berliner-tur i sigte med arbejdet i denne uge, så selv om jeg ikke har efterårsferie, så sker der lidt alligevel. Go' aften til jer <3 


I wanted a small kitchen-shelf for coffee and tea, but I could not find one with the correct measures. I decided to make a shelf myself - It turned out nice - It is always fun to do projects like this ;) 
Have a nice evening <3  

11 kommentarer:

  1. Hvor er den fin - godt gået.

    SvarSlet
  2. Fin lille hylde Mille. Jeg er nok lidt dum på det punkt, men jeg forstå ikke, hvordan møtrikkerne kan sidder fast på stængerne til den midterste hylde - er det ikke glatte stænger? Nå, men ligemeget, jeg skal desværre alligevel ikke lige have en ny hylde op nogle steder...
    Ønsker god tur til Berling :-)
    /tina

    SvarSlet
  3. du er så super sej! og helt uden tanke for konsekvens, det elsker jeg dig for! Det ser vildt godt ud! - My

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot Mille..... Og hvor jeg kender det med barn der er blevet væk! Det har jeg også prøvet nogle gange, men oftest synes de ikke selv de er væk, de er bare ude og udforske;-) min ihh tankerne kan være mange og fæle om mulige scenarier!

    SvarSlet
  5. Hvor er den fin - og hvor er det sejt gået. Jeg bliver altid lidt blank når jeg er i Bauhaus. Jeg synes altid at det
    projekt, jeg havde i tankerne var forholdsvis simpelt indtil jeg skal tage stilling til 100 forskellige typer skruer..

    SvarSlet
  6. Hvor er du sej! Den er så fin!

    SvarSlet
  7. Du er så mega sej! Sådan lige at bakse sådan en sammen selv - det tager jeg hatten af for! God tur til Berlin.
    Kh Line

    SvarSlet
  8. Jeg er overbevist om, at Henning ikke vender øjne - tværtimod. Jeg er ret sikker på, at han klapper i sine hænder af fryd over, at bare én af os piger fra klassen har formået at bruge kundskaberne fra hans timer til andet end at slå skæve søm i ;)
    Kh. Tina, der alt for godt husker Hennings himmelvendte øjne :)

    SvarSlet
  9. Sejt Mille! Hvor er den skøn og simpel på den helt rigtige måde :-)

    SvarSlet
  10. Den er blevet rigtig fin. Og sikke en god idé selv at lave hylderne. Jeg har flere gange haft problemer med at finde smalle hylder til fx køkkenet.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...