tirsdag den 30. december 2014

HOLD PÅ HAT OG BRILLER!

Lige om snart springer vi sammen ind i 2015. - Jeg er ikke særligt tosset med krudt og løjer nytårsaften, men lige der, når klokken slår tolv og vi krammer og kysser, så er det altså lidt vildt ik!?;) Hvad vil det nye år mon bringe!? - Ligesom sidste år, har jeg kigget det forgangne år igennem her på bloggen, og her er et lille resume <3

Januar

Januar var mørk og travl, men jeg samlede energi fra venindekontoen og var i Odense til det fineste arrangement. Det var også i januar, jeg brugte mange timer i Bauhaus og i kælderen, hvor jeg hamrede et legekøkken sammen til lille Hector. 

Februar


I februar fyldte jeg år, nummeret 31 og blev fejret stort. - Jeg var også på tiltrængt wellnesstur og en tidlig tur i min venindes kolohus - hvor jeg afslørede, hvordan jeg ofte springer over, hvor gærdet er lavest ;)  

Marts
I marts kom foråret, og både haven og humøret sprang for alvor ud. Lille Hector blev 2 år, og jeg var en stolt mor. Det var også den måned, hvor jeg blev en del af Fashion Unit. - Jeg øver mig i at være foran kameraet i stedet for bag det, for jeg har så mange ting, jeg gerne vil vise jer. Jeg er glad for, I har taget så godt imod mine farverige modeglimt <3 

April
I april tog min veninde og jeg til Berlin - Min første, men absolut ikke sidste tur dertil. - Vi nød byen, foråret og travede benene ømme. Jeg købte en stak skønne secondhand - køb, jeg drømmer om endnu en tur derned!
- Jeg var også til et farverigt arrangement hos Kähler, det var en god forårsdag!

Maj 

I maj blev der skruet op for farver og oplevelser. Jeg var i Kina med mit arbejde, og da jeg kom hjem, startede loppemarkedstiden, hvor jeg gjorde et par fine jumpsuit køb. Det var også en måned med flere farverige fester.

Juni


I Juni fandt jeg sommershorts frem, og vi var i sommerhus med en håndfuld gode venner. - Det er årets yndlingstradition, hvor vi er ude hele dagen, sejler i kano og snakker på kryds og tværs. 
Jeg havde også en stand på det fine Lågsus loppis og spiste masser af kage. ;)

Juli
I Juli gav jeg haven en overhaling med blomster og krukker og en dug på bordet. Jeg havde 3 ugers skøn sommerferie med lille Hector. 

August
I august var vi et lille smut i Pløn, jeg blev ret pjattet med campinglivet og håber på en ny tur i det nye år - Jeg drømmer faktisk om en lille sød campingvogn :) 
Jeg var også til modemesse og købte et par lækre favoritter i København.

September
September gik derudaf med endnu en Kinatur, og da jeg kom hjem, stod den på kvalitetstid med lille Hector. Vi var på Godsbanen, jeg er vild med det sted. 

Oktober
I oktober holdt jeg hyggelig brunch for et par skønne piger. Jeg var et hurtigt smut i Berlin med mit arbejde, og det var også i oktober, jeg byggede en lille hylde til vores køkken :) 

November

I november hoppede jeg i fint tøj fra Soft Rebels - og fortalte lidt om mit arbejde. Det blev tid til en masse indehygge, jeg fik gang i symaskinen og bagt en stor stak kager :) 
Jeg tog et par tiltrængte feriedage og hyggede herhjemme med stort og småt. 

December 
I december tog jeg på den bedste weekend-getaway  med min veninde. Det var en fantastisk tur, jeg faktisk stadig lever højt på. Vores juleaften blev holdt herhjemme i farmorhuset, og det var en magisk og dejlig aften. 

Et helt år i billedglimt, og så er det blot et lille uddrag. Nu ser vi imod det nye - Tusind tak for i år - af hjertet TAK til jer, fordi I kigger med, og gør det sjovt at dele ord og billeder her <3 


7 kommentarer:

  1. Dejligt tilbageblik, søde Mille. Jeg er SÅ langt bagud med bloglæsning, men nyder dine skønne billeder og ord.

    Jeg håber vi ses en dag i 2015.

    Kh Tine

    SvarSlet
  2. Skønt, farverigt års tilbageblik :-).
    Godt nytår til dig og din familie!

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder- forskellige, farverige og glade - og så kan man jo kikke videre ind i din verden via dine "henvisninger". Så fint!

    SvarSlet
  4. Godt Nytår til dig og dine xxx

    SvarSlet
  5. Tak for gensynet med dine fine billeder og indlæg, du er så herlig at følge. Jeg glæder mig til hvad du alt har at gi videre til os i 2015. :0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...