søndag den 7. december 2014

WEEKEND GET-AWAY!

I lørdags pakkede jeg bilen og stak sammen med min veninde af på en weekend get-away. Vi havde bestilt en bed and breakfast-overnatning i Kolding, men først kørte vi forbi julemarkedet på designskolen. Et fint besøg med mange kreative boder - jeg følte mig fristet af et par ting, men købte ikke noget. Det ærgrer mig, jeg ikke fik taget et par billeder - der var hængt farvede firkanter i loftet, det var en grafisk og ret festlig ide.

- Vi fandt det lille B&B skilt og gik ad en lille sti til huset på Fynsvej. Det er et gammel kapel, der er lavet til privatbolig og er indrettet med et værelse til B&B. Vi blev mødt af Christine og Jens, der er flyttet hertil fra Norge og nu driver det fine sted. To kreative og inspirerende mennesker, Christine er glas- og keramik kunstner, og Jens er jazzmusiker. De inviterede os ind i deres rammer og var så gæstfrie. Huset er holdt med originale detaljer, og vi drak kaffe i en mørk stue, hvor man næsten fik lyst til at hviske. Faktisk gjorde rammerne og de mange stearinlys en stemning, hvor vi hurtigt talte om alt og intet.  



Jeg kan godt forstå, at det er blevet moderne med en mørk væg i stuen, det skaber en masse hygge, som jeg bliver ret draget af. Vores værelse var til gengæld i hvide og turquise toner og havde lys sydlandsk stemning - Man kom helt i ferie mood - selv om det kun var 1 overnatning, var turen virkelig tiltrængt. 
Til aften gik vi rundt i Koldings gader, vi spiste en saftig go' burger, drak vin og sludrede til sent. Jeg sov SÅ godt! - Om det var Amaronen, de mange nye indtryk eller bare det at være ansvarsfri, ved jeg ikke, men næste morgen vågnede jeg udhvilet og næsten som et helt nyt menneske:) 

Min veninde og jeg har kendt hinanden i snart 20 år - Vi har altid tusind tanker og ideer at dele med hinanden - Den her tur gav anledning til endnu flere boblende ideer, fremtidplaner og gamle anekdoter, det var så hyggeligt. Vi drak kaffe og spiste ristet brød, og inden vi skulle videre ud på vores eventyr, knipsede jeg et par billeder fra det fine sted i dagslys.





Behøver jeg at sige, jeg forelskede mig hovedkuls i kapellets glasfacade?? - Tænk lige at kunne sætte sig derud hver dag og tegne, læse, høre musik og bare være - nuy det var pænt!
Vi skrev et lille brev til værterne og kørte af sted mod Vejle. Det var samme weekend, hvor Upcomers, der også er et marked med kreative boder, blev afholdt. Vi tog forbi, og jeg købte en lysestage og en illustration - der var mange innovative, lækre sager!

Turen sluttede vi af med champagnebrunch og wellness på Comwell i Vejle. Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor lækkert det sted er!

Det var opskriften på en skøn venindetur - Jeg var høj på oplevelser, da jeg kom hjem!

Jeg kan virkelig anbefale en tur som den her - Men når I trænger til get-away fra hverdag og leverpostejsmadder - hvor tager I så hen? 

<3


Last week my girlfriend and I went on a get-away trip to Kolding. We stayed one night at a cosy bed& breakfast and saw a bit of Kolding. Next day we visited a colourful designmarket and I bought a few things. We went to have champagne brunch and wellness in Vejle, too - I came home filled with new energy from great talks and great places. 

10 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at du har haft en skøn venindetur. Og så endda i min by.
    Jeg ville selv have været til designskolens julemarked, men blev desværre forhindret. Gik jeg glip af en masse godt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kolding er bare SÅ hyggelig - Og designmarkedet er altid et besøg værd, men jeg synes alligevel ikke det fangede mig i år som det har gjort andre gange.... Måske er det fordi jeg er mættet fra pinterest, instagram og nettet generelt - så skal der meget til at imponere.. Hmm men jo de er jo alle kreative og det er bare et must at kigge ind forbi:) Tak for din hilsen.

      Slet
  2. wau det er nogle vildt smukke billeder fra huset <3 - My

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde My - det var en fantastisk tur - den kan jeg leve højt på længe <3

      Slet
  3. Tak for besøket, og velkommen tilbage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Jens - det var en fornøjelse at bo hos jer og de smukke rammer.

      Slet
  4. Hvor ser det skønt ud Mille <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak Nicoline - jeg tror jeg skal "stikke af" lidt oftere, det var en super hyggelig tur.
      Jeg håber vi ses på fredag - så skal juleferien skydes i gang ;)

      Slet
  5. Det ser helt fortryllende og meget intimt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det virkelig - de 2 dage føltes som en uge på oplevelsesbarometeret, det gjorde mig SÅ godt :) Go aften til dig Malene.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...