søndag den 24. januar 2021

HJEMMELIV!

~ Jeg håber, I holder ved og holder ud ♥ ~


Jeg har lige puttet Hector, ryddet vores lille hus og gjort klar til en ny uge med arbejdsstation i stuen og Hector med hjemmeskole på værelset. Det går rigtig fint, jeg er imponeret over, hvor dygtige og disciplinerede de er i anden klasse. Men han savner sine venner - og jeg savner mine. Vi har haft meget få besøg, og det er efterhånden længe siden - ligesom resten af Danmark savner vi liv, aftaler, oplevelser, kram og hyggeligt samvær. Jeg havde lige en dag, hvor jeg altså blev lidt ramt, sådan helt ind i maven og med tårer på kinderne. Lidt opgivende blev jeg af store masker og tomme gader. Jeg gik en lang tur og genfandt lidt energi og taknemmeligheden for, vi heldigvis er sunde og raske, og vi har hinanden! Holder I modet oppe? Det håber jeg. 

Jeg har lavet den lille lædertaske til mig selv. Måske husker I, jeg lavede den her og den her - nu hænger de side om side. Og så eksperimenterer jeg med sprøde grydebrød, det er altså ret lækkert.

Jeg ønsker jer en dejlig ny uge - pas på jer!  




~Vintersuppe med knasende sprødt grydebrød ~






Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...