onsdag den 27. december 2017

EN JULEGYSER!

~ Obligatorisk dagen-derpå tur ~

Glædelig (bag)jul, søde mennesker - Jeg håber, I er dejligt mætte på samvær med de bedste, på julemad og på lykke!
 Jeg er netop vendt hjem efter et par dage i Sønderjylland hos mine forældre. Jeg havde Hector i juledagene, og jeg kunne ikke ønske mig mere. Vi nød tre dage med den særlige magi og stemning som julen er. - Vi var i kirke, og jeg fik en klump i halsen, da mine tre smukke niecer var i koret og sang flerstemmigt på salmerne. Min far kokkererede en lækker, sprød og smagfuld julemiddag, præcis som han har gjort hele min barndom, og senere fik jeg endda mandlen. ( Hector fik også en, jeg mistænker min søde mor for at forfordele børn og børnebørn :D ) 

I løbet af aftenen blev børneglæden for alvor skruet i top, da julemanden bankede på vinduet og med sig havde en lille pakke der stod "Hector" på. Det var så stor en oplevelse, at Hector blev helt ved siden af sig selv - med rystende ben og svimmelhed måtte han sidde lidt og drikke vand ( I am not kidding! :D)  

Ja - vi havde en dejlig jul, virkelig! Men jeg var alligevel en lille smule ved siden af mig selv. 
To dage før jul blev jeg fra den ene time til den næste syg med madforgiftning. Jeg. var. virkelig. syg! - Jeg havde ikke købt alle gaver, og kunne slet ikke se mig ud af det - Men jeg nåede det, blev nogenlunde frisk og slap for at aflyse julen! Derudover var det jo den første jul i vores nye tilværelse - uden Hector sagde noget, ved jeg, at han savnede sin far - og jeg også min bedste ven, men det fyldte heldigvis ikke, som jeg havde frygtet. Hector ringede til ham i flere omgange og der blev sendt mange billeder. 

Det der knagede allermest i baghovedet, var en situation der udspillede sig julemorgen. Sådan lidt en slags julegyser... Jeg vågnede klokken meget tidligt ved skrig ude fra haven. Høje panikagtige underlige skrig. Jeg fløj næsten ud af sengen, med bankende hjerte løb jeg derud. I mørket stoppede de underlige skrig. Det var ræven, den forbistrede ræv, der listigt og dristigt havde åbnet buret til Hectors lille kanin, Nya - Den havde udset sig hende som sin julemiddag. Væk var de nu begge, og jeg stod tilbage med et tomt bur og et dilemma - hvornår skal jeg fortælle det her til Hector, og skal han vide sandheden!? 

Hector fik lille Nya b.l.a. for at lære, hvordan man er god ved dyr, passe på den, fodre og gøre rent ved den osv - i dag får han den triste nyhed, og vi må fortælle ham, hvordan naturen også er. Jeg ved godt, det "bare er en kanin", men når man er 5 år, er det stærke sager!


Jeg har ferie, julen bliver pakket i kasser i dag - med hjælp fra jazz og kaffe. Dejlig dag derude, 









~ RIP Nya  ~






Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram
  

4 kommentarer:

  1. Puh Mille, det lyder da til, du fortjente den mandel (:
    Godt du nåede, at blive frisk til, hvad der lyder til at have været en fantastisk jul.

    Psst. Og hey: Håber du har lyst til at følge med hos os i det nye år, på det nye domæne også :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. JA - Selvfølgelig læser jeg med søde Anne - er vild med jer to <3 Dejlig weekend til jer, og hvis vi ikke skrives - GODT NYTÅR! :) Klem Mille

      Slet
  2. Jeg får ondt i maven af både gyseren med Nya, og de afsavn du må leve med. Heldgivis kan jeg også mærke al fortrøstningen i dit indlæg, Mille. Du flyder ovenpå og finder langsomt dig selv igen. Jeg glæder mig til date med dig og loppeture efter villa-grej i det nye år.
    Kys fra mig.
    Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. årh Malene - to sjæle en tanke - jeg har netop været forbi hos dig <3 Jeg flyder heldigvis ovenpå søde Malene, jeg har så gode tanker om det nye år! - Jeg glæder mig til dates med dig - og VIRKELIG meget til at se billeder og høre mere! Klem

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...