fredag den 8. juli 2016

KLAR-PARAT-SOMMERFERIE-START!

No1 /  No2  /  No3  /  No4  /  No5


Jeg har netop trykket "sendt" på den sidste arbejdsmail og lukket Outlook ned for de næste 3 uger. 3 UGERS FERIE - jeg kan næsten ikke forstå det! Hector sidder foran fjernsynet, helt paralyseret af de lyse, skingre Disney-stemmer. Fredag med kalorier i små skåle og en nyåbnet Sommersby til mig, arhhhh....

Listen af de fine sager fandt jeg forleden aften, hvor jeg tænkte, at min weekend skulle starte i et lignende sommersæt - men som regnen lige nu pisker ned, skulle der vist have været gummistøvler, ludospil og stearinlys på listen. Ferien skal nemlig tilbringes i Danmark - så jeg håber altså, at himlen snart er tømt for regn - Den står nemlig på campingtur til Lønstrup i Nordjylland. - Jeg har et håb om, at jeg skal ned til vandet tidligt hver morgen. - Vi skal spise jordbær og nye, små kartofler og ellers grille, dase og nyde hver dag i lavt tempo.  Jeg har også et par praktiske planer i hovedet, som jeg glæder mig til at have tid til! Jeg har det sejeste citron-printede stof der ligger klar til at ryge i symaskinen, og jeg skal også ud med mit lille fine kamera. Jeg skal afprøve en stak lækre opskrifter, og også ud på mine vilde rulleskøjter. Jeg skal se en masse søde mennesker, og vigtigst af det hele - have tid til at lege med og kramme Hector!  

Jeg glæder mig også til tid herinde <3 Hvis I har lyst til at følge lidt glimt fra min hverdag, knipser jeg sommerbilleder ovre på min instagram - I finder mig under navnet: Smillavanilla  


- Dejlig weekend til jer - har I mon også ferie og hvad skal I lave? 





Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...