torsdag den 9. juni 2016

3 TING DER GØR MIG GLAD!


 - At komme hjem fra arbejde til den sødeste hilsen fra "How to do Fashion". - Fine sy-mønstre pakket i knitrende, yndlingsfarvet silkepapir og med små duftende lavendelstykker - Så gennemført!
Nanna fra "How to do fashion" har, sammen med Pia Storm, udviklet nye, smukke designs og mønstre. Modellerne fortæller deres helt egen historie og udtrykket er magisk. 

- Når jeg kommer hjem fra Kina, skal mønstrene tages i brug - jeg glæder mig til at komme i gang, og vise jer resultatet - Indtil da kan I se mere lige her



 - Et billede jeg har fået fra min svigerfars hus, der for tiden bliver ryddet og pakket i kasser. Flamingofarverne er flotte, og det minder mig om, hvor farverig og glad han var, især inden han blev syg. Når han kom på besøg var han ofte i en Hawaii-skjorte og havde altid skøre, men også betænksomme gaver med til os. Den sidste "værtindegave" jeg fik af ham var en limpistol og en stor pose limstave - Han kendte mit krea-skaber-gen! <3      



- Morgenmad med min søster, bestående af masser af snak, kaffe, boller og sådan en nu-er-vi-helt-vildt-sunde-bowle med knas på toppen. Min søster bor i Kbh, så vi ses ikke så meget - til gengæld ringer vi til hinanden nærmest hver dag. - En hel lørdag sammen giver plusser på glad-kontoen!


Har I mon også 3 ting på listen? - I behøver ikke at skrive dem, bare det at tænke det igennem kan give smil på læben! - Men hvis I har lyst at dele, elsker jeg at læse med <3


Go' aften til jer!






Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...