fredag den 24. juni 2016

FARVER UNDER SMOGGEN - LIDT KINAGLIMT!


Ohøj - Så er jeg tilbage! :)

Efter en ubeskrivelig lang og kompliceret rejse hjem, endelig tilbage i min egen seng, til weekend og til hjerteknus og søde historier fra et stk lille H. 
Min hjemrejse indeholdt 13  "dejlige" timers forsinkelse i Beijing, og ellers flyture med vilde rystelser og et stramt spændt bælte. Pyh! Men aflyste fly kan hurtigt bringe folk sammen, og jeg fordrev ventetiden med søde mennesker og snak om hverdagsliv i b.l.a. Mexico og Thailand.   

Kina var skønt, men ubeskriveligt varmt - så varmt at jeg knap havde lyst til at tale ( hvilket altså siger ret meget!! ;) ) og jeg havde travlt med arbejde fra morgen til sen aften. Mit hoved kan føles helt knudret af tanker og indtryk, men jeg fik et skud kreativ energi, og et kæmpe humør-boost af alle de mange print, tegninger og glade Kina-farver - Jeg har tømt mit kamera for ugens knips! 


Jeg forelskede mig hovedkuls i hende der - havde lyst til at kidnappe hende ( og slippe hende fri for blonder) og pakke hende med hjem i min kuffert - Suk så lille, blød og kær!  



"Running soup" - med mange forskellige ingredienser i guldkurve. Så hyggeligt et koncept. Jeg er vild med det, og fik lavet mig en ret lækker suppe - alt gik godt, indtil min sidemand venligt men stille hviskede - "sorry, you just put a cake in your soup!" og så grinede vi begge - for det jeg troede var en spændende lilla grøntsag var altså en desserttype, der blev opløst og forsvandt i min boblende suppe! :D 



Ham her måtte foreviges - på trods af 40 graders varme, trafikstøj og hverdags-Kina-vildskab, fik han vist det der ligner verdens bedste lur. 



Min hoteludsigt, en typisk frokost og "en glad Mille" der får dagens første og eneste kop kaffe. Det er nærmest ikke til at opstøve god kaffe - men på Mcdonalds har jeg fundet en kop, der ikke smager af sukkervand, og hver morgen starter jeg dagen der, for lige at komme i gang! 


Det var en go', men også hård og travl uge med mange timers arbejde, så nu skal jeg restituere, vende jetlag og spise fredags-snolder med Hector. 
Han har vandet og passet blomster imens jeg var væk - en opgave han har taget meget seriøst. Der er kommet jordbær på planterne og " MOR - 2 af dem er næsten røde!" - Mon ikke det bliver de bedste jordbær han har smagt! ;) 


Happy Friday søde mennesker, og go' weekend til jer  










   Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

3 kommentarer:

  1. Tak for dine fine og meget forskelligartede Kina-glimt- spændende at følge både i billeder og i tekst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for en sød hilsen - det er dejligt at have billederne fra mine ture og også skønt at dele, når jeg nu har været alene af sted! ;) Go' aften til dig!

      Slet
  2. These are the only methods to grasp private freedom and social justice. We are striving hard not be left behind by attending the global game shows, forums and lectures properly as|in addition to} conducting research on competitors’ games in depth. In addition, Korea is a homeland of high-tech cell gadget manufacturers such as Samsung 코인카지노 and LG. Crenova advantages from getting the quickest update on the newest expertise and its info.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...