mandag den 28. marts 2016

JEG HAR BYGGET ET BORD!


Se lige - Et par dage i kælderen, jeg har savet, hamret, limet, fuget, malet og muret!!! - Og nu er mit byggeprojekt færdigt - TADAAAA - Et lille sofa-kaffe-bord! :) 

Jeg vil gerne skrive et eller andet fint og cool, men faktisk kan jeg slet ikke andet end at råbe - "Jeg er så "STTTTÅÅÅÅÅÅLT"!" - Det er blevet lige som jeg forestillede mig det, da jeg gik rundt i Bauhaus og så de flotte glasfliser. 
Faktisk tror jeg efterhånden de kære Bauhaus-mænd synes, at jeg er en halvtosset blondine, der altid leder rundt i deres materialer og fabler om borde og hylder, og kunne-man-da-ikke-lige bruge-den-her-til-noget!? Hvis ikke mit bord var så dælens tungt, ville jeg slæbe det med derned og danse en happy-dance rundt om det, og pege med armene sådan - Se selv!!! - Man kan da sagtens bygge et bord af jeres fodpaneler og baderums-vægfliser! ;)


Jeg havde tænkt mig, at vise jer bordet som DIY, men må indrømmer, at det er et større projekt, og jeg nåede desværre ikke at tage billeder undervejs. 
Arbejdet har krævet blod, sved og tårer - især rammen gav mig lidt problemer. Jeg fik næsten røg ud af ørene, da manden kom hjem fra nattevagt, og altså ikke lige gad hjælpe mig med at hamre rammen sammen da. Hvorfor kunne han ikke se, at det var vanvittig genialt det jeg havde gang i!!!? :D
- Derfor er det altså med ekstra sommerfugle i maven, at jeg viser jer det - Hjørnerne er ikke knivskarpe - og min fugning heller ikke snorlige, men pyt - Jeg har filame bygget et bord!

Når jeg får en ide, skal den helst fuldføres med det samme - derfor er det næsten ikke til at bære, at man skal vente på at fliseklæb, fuger og maling tørrer - men det her skulle lykkes så jeg var tilfreds, så jeg har overholdt ventetiden og hver morgen vågnet spændt på at kunne arbejde videre.

Det er bygget af: En underplade, fodpaneler med kant, glasfliser, bordben, søm, skruer, fliseklæb, plastiktræ, fuge og maling. I materialer har bordet ca. kostet 700 kroner. Til de penge kan man sagtens finde et sofabord i Ikea eller på et loppemarked - men fornøjelsen ved at stille sin kaffekop på et bord man selv har bygget, kan altså ikke måles.


Nu står bordet i stuen - jeg har virkelig savnet at have tid til nye projekter, jeg elsker den her miniferie! 

Dejlig påskedag til jer <3




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

6 kommentarer:

  1. Du har bygget et bord! Hvor er du sej! Du må da i Bauhaus med et foto i det mindste. Det er rigtig flot - din mand og søn må leve med, at du praler af det det næste lange stykke tid ;-)
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbet - jeg er simpelthen blevet så glad for det lille bord. Jeg har ofte gang i små projekter - men her blev jeg udfordret og at det lykkes gav mig blod på tanden til andre større projekter. Det var simpelthen så dejligt at have tid til at lave lidt igen - den lyse tid har givet mig en masse energi :) Håber I har en dejlig weekend og tak for din hilsen, kh Mille

      Slet
  2. Wow, hvor er det flot! Er helt vild med farverne :-)
    Det kan du skisme godt være stolt over!
    God sidste ferie dag til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Gabi - farverne i glasset er så fine - jeg stod i Bauhaus og lagde dem op på gulvet - kunne slet ikke beslutte mig - men er blevet så glad for resultatet. Dejlig søndag til dig <3

      Slet
  3. Fantastisk!! Meget smukt og godt gået :-) Jeg har ofte tænkt på at bygge et møbel selv, det er dog kun blevet ved tanken. Men du er til stor inspiration!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Pia - du må også i gang - det er simpelthen den fedeste følelse at være i gang med et større projekt. Jeg bliver helt glad når jeg kigger på det! ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...