søndag den 15. marts 2020

FORDYBELSE OG FINMOTORIK!


Mit Kina-eventyr blev skiftet ud med hjemmearbejde, lock-down, sprit på hænderne og influenza og snak derom, der løber hurtigere, end vi næsten kan nå at stave til Corona. Jeg har indrettet et hjemmekontor og hverdagen fortsætter, men stilheden og alvoren rammer, og tanker om, hvilke konsekvenser og følger det får for os alle, snurrer. 

Hector er hjemme, vi har haft en stille morgen med røræg, musik og søde snakke. Og så fandt vi min kasse med perler frem og har øvet finmotorik med nål og tråd.




Det er søndagstimer der flyver, vi fik begge lavet lidt forskellige armbånd - min smykkeæske bugner efterhånden med små blomsterkæder med vedhæng. Hvis I har lyst til et nemt projekt er de små blomster nemme at kreere - i kan b.l.a. finde en vejledning lige her. 




I eftermiddag skal vi ud og have lidt kilometer i benene, og så skal vi græde lidt til Løvernes Konge senere, den har Hector aldrig set, og jeg kan godt klare lidt sofatid og et gensyn.


Kære jer - Jeg håber, I kan få tiden til at gå, og at I har det vel. Pas på jer 












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...