søndag den 2. august 2020

ET MIX AF TERN OG STRIBER!

~ Et kviltet ferieprojekt ~ 


Ferien ruller hos os. - De dage hvor himlen har budt på tunge hvide skydyner, har vi pakket os ind i hyggetimer med musik, trøjer og indetid. Skabertrangen prikker i mig, og jeg har symaskinen til at stå fremme. 
Jeg fik lyst til at sy en kviltet jakke, og ligesom jeg fornyligt redesignede en kjole, er jakken også blevet til af to gamle skjorter i fine farver. 


~ kvilte, kvilte, kvilte ~

Der er så mange fine kviltede veste og jakker i modebilledet - særligt er jeg inspireret af jakken HER  - Jeg havde ikke et jakkemønster, men klippede skjorterne fra hinanden og sammenlignede delene med en af mine jakker, så jeg var sikker på den ville passe. Så kviltede jeg, og det tog ret mange kopper kaffe. 

Det er helt sikkert det nemmeste, at købe nyt stof og sy en jakke ud fra et nyt mønster, men det blev et sjovt projekt, at få de to gamle skjorter forvandlet til noget helt nyt. 




Jeg har en uges ferie tilbage med Hector. Vi krydser fingre for flere solskinstimer ved stranden.


Dejlig søndag til jer 












Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...