mandag den 10. oktober 2016

3 GANGE KNASENDE ØKO-HAPS ♥ I SAMARBEJDE MED URTEKRAM!


Lune trøjer, indendørshygge og tykke dyner - forleden købte jeg endda et spil Ludo; Hector klukker af grin, når han gang på gang slår mig hjem! :) - Jeg har forenet mig med kulden og mørket - Efteråret er velkommen!
Der er dømt ekstra madkræs at varme os på. Urtekram hjælper lidt på vej, vi har nemlig testet et par af deres nye lækre produkter.



Grød står næsten altid på vores morgenprogram, og det er rart med lidt variation. Vi har de sidste par dage spist den her chia og kokosgrød, den smager dejligt - især når den er lavet på mælk, synes jeg. Ved at drysse med dadelstykker på toppen behøver man ikke sukker. Små appelsinstykker eller granatæbler er lækkert topping som kontrast til det søde!  



Jeg ved ikke hvorfor, men alt der rimer på Chia og Øko klinger godt i mine ører - når man så tilføjer "butter" til sætningen - så har man altså sådan en cremet snack der! Det minder lidt om peanutbutter og knaser let. - Jeg tænker det fungerer fint under en æblemad, eller smurt under marmeladen på en pandekage. Der er mange muligheder, og det skal prøves - Chia er jo så sundt så sundt! ;)  


~ Syrlige æbler i kokos crumble ~

Min absolutte favoritblanding er den her crumble. Den tager ca. 5 minutter at mixe sammen, det ser lækkert ud og smagen er en himmerigsmundfuld! Sød og syrlig mix med en sprød konsistens - Det. Er. Så. Godt! - Det er sådan en sag man kan overraske gæster med på ingen tid. En rund kop kaffe til - så kan regnen få lov at sile ude!

En ny uge er skudt i gang. Jeg løber stærkt for tiden - Allermest i mit hoved hvor detaljer og tegninger snurrer. Jeg har nemlig endnu en lille rejse til Kina der venter indenfor nærmeste fremtid. - Det kræver ekstra arbejdsfokus. Min uge står derfor i trend- og farvefordybelse - det er en spændende proces.

Søde mennesker, dejlig aften til jer - Mandag er favoritaften på tv-fronten. Først et afsnit "Dicte", hvor jeg sidder spændt på kanten af sofaen. Bagefter spoler jeg tv'et tilbage til "Sporløs", hvor tårerne SELVFØLGELIGE får frit løb. - Åh suk, når de står der i et perfekt lys, med musik i baggrunden og bare krammer... - Oh yes - it gets me every time! ;)

Go' aften til jer!












Produkterne til dette indlæg har jeg modtaget som en gave - 
Billeder og ord er altid mine helt egne! 






Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...