fredag den 11. marts 2016

LYSERØDE IS OG GRØN THE - FARVER OG GLIMT FRA KINA!


Kære jer <3 

Klokken er tidlig morgen og jeg sidder alene oppe i mørket. - Her har været stille, fordi jeg den seneste uge har drønet rundt i Kinas gader og haft travlt med mit arbejde.
Jeg tegner sommerstreger til 2017, og det har været den fineste tur med masser af lækre farver.
Jeg har slet ikke nået at tjekke herind, men er det ikke tit sådan, at de eventyr-postkort man sender hjem ofte først lander hos modtageren, når man selv er hjemme igen!? ;)

- Her er i hvert fald et par glimt fra min uge - Kina var ligeså vildt og skønt som det plejer! 


Hector spurgte mig på Skype, hvad jeg mon fik til morgenmad - Her kan I også se det, en tallerken med lidt forskelligt grønt, frugt og en skål grød der er sådan lidt vandet i konsistensen - så dypper man sine grøntsager deri. Jeg kommer til at savne den portion der hver morgen - Jeg har sagt det før, det kinesiske køkken er så meget mere end den kinabox, man kan få på strøget herhjemme - jeg er vild med det! 


Her er udsigten fra mit hotelværelse. En typisk udsigt i området. Husene er beskidte fra os og smog, men der hænger næsten altid tøj ude til tørre. Uanset hvor beskidt og fattigt der er, har jeg lagt mærke til, hvordan mange folk alligevel pynter deres sted med planter og blomster på altanerne - det er ret fint. 


Mange af mine billeder er lidt rystede, fordi de er taget i bevægelse. På mine rejser kører jeg meget i taxa frem og tilbage til arbejdet og hotellet - så sidder jeg med mit kamera, og knipser hvad jeg ser. Jeg elsker, at køre gennem byen med vinduet nede og blive ramt af indtryk, dufte og lyde på turen. 


Da jeg for næsten 10 år siden ( gisp :) ) startede med at rejse i Kina, var hvide mennesker ikke hverdag i det her område. Jeg kan huske, hvordan flere stoppede mig på gaden for at tage billeder, og rørte ved min hud og hårene på mine arme. Men meget er sket på 10 år - i dag er der mange udlændinge og man bliver ikke længere "nedstirret" på samme måde. På denne tur blev jeg dog inviteret på the i en butik, hvor personalet stod i baggrunden og fniste og gemte sig bag hinanden, mens deres chef ivrigt fortalte om sin grønne the - på kinesisk selvfølgelig..:) 


Min tur sluttede med lyserøde is inden jeg kørte til lufthavnen og mod Danmark! 

Nu er jeg hjemme igen og skal lige omstille mig. Turen gik så hurtigt, at jeg sidder med en lidt underlig følelse sådan - i går var jeg Kina, nu er jeg her! Men Hector er allerede badet i kys, og det er rart at være hjemme <3

Har I mon haft en dejlig uge!? - Det håber jeg. 

Happy Friday - fra mig <3 




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

12 kommentarer:

  1. Dejligt at have dig hjemme igen, søde Mille <3 Selvom det måske er lidt fjollet, så savner jeg dig altid lidt mere når du er væk i Kinaland :) Kram Mejse

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Mejse, dejlig hilsen fra dig - vi må finde ud af at ses snart, jeg har nemlig noget til dig!!! :D Go' lørdag og knus til dig og drengene <3

      Slet
  2. Tak for kigget - og god weekend

    SvarSlet
  3. Fine Kina-glimt - altså morgenmaden misunder jeg dig ikke !! Men dejligt at være med en tur i Kina!

    SvarSlet
    Svar
    1. lige fra jeg slår øjnene op glæder jeg mig til den morgenmadsportion :D Men jeg ved der er flere der har det ligesom du :)

      Slet
  4. Tak for dejlige billeder. Og godt at du er hjemme igen, så kommer der nok lidt flere indlæg fra dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg der gør - lysten til at fotografere og blogge spirer i hvert fald sammen med foråret :) Go dag til dig, kh Mille

      Slet
  5. Åh, elsker dine fotos; selv på de mest triste altaner, spotter du en regnbue :D Det må være din indbygget detalje-, skønhed og modesans, der spiller dig et pus gang på gang :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dejlig dejlig hilsen Anne - den gjorde mig glad!! Jeg oplever jo alting på egen hånd i Kina - så det er egentlig skønt, at dele lidt glimt derudefra. Håber du får en skøn uge, Klem Mille

      Slet
  6. Så fine billeder Mille :) Kh Mikka

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Mikka - det betyder mere end du ved, at du indimellem kigger herind og lægger en hilsen <3

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...