mandag den 29. februar 2016

CONFETTI MAJS, CHILLI OG EN HELDRAGT I LEO!

Så er ugen skudt i gang efter en fin weekend. Vi tog til frø-bytte-markedet, spiste burgers og "osede" lidt rundt i byen. - Jeg kan ligeså godt sige det, sådan en dag ELSKER jeg Århus - Byen summede af liv! Dokk1 er blevet et fedt samlingssted for alle aldre. Vi fandt frø-markedet derinde, og fik lang tid til at gå med at kigge på og snakke om de mange frø i foldede slikposer. 

Tomatchokolade, confetti-majs, chili og gule kongelys - så mange navne der næsten prikker på tungen. Som jeg har fortalt jer før, er jeg ikke ligefrem et "havemenneske", men til frømarkedet spirede ideen om en have fyldt med det hele alligevel i mig. Jeg fik forskellige frø med hjem, og når jeg kommer hjem fra Kina, skal der plantes amok! ;)

Solbrillerne er fundet frem, og jeg har danset tango med solen rundt i Århus. Min leodragt er et vintagefund fra sidste år - Den og meget mere er rykket et par pladser frem i skabet, nu hvor foråret er på vej!

Og så er de her retro colaglas er flyttet ind! - Jeg har noget med farvet glas. De er tit at finde på loppemarkeder og i genbrugsbutikker, og jeg har kigget på dem så mange gange - Jeg drikker godt nok sjældent cola - men det meste ser altså læskende lækkert ud i fx. det laksefarvede glas der! ;)

Min date med Mejse sluttede med kaffe og lakridssmåkager fra Emmerys - Vi fandt en baggård med sålstråler og dykkede ned i drengemors-snak, fotografi, sommerferie, projekter og meget mere - det var en skøn dag! 


Nu skal der vaskes tøj og snart pakkes til min Kina-tur - Søde jer, ha' en rar uge! <3




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

lørdag den 27. februar 2016

VÆKSTHUSENE - EN FIN DATE JEG VAR PÅ!


Lørdag og solskinsvejr - I dag skal jeg spise brunch og hygge med fineste Mejse. Det fik mig til at tænke på de her billeder fra sidste år, hvor vi havde en date ved Væksthusene. - Når man skal mødes med en sød Mejse, viser himlen vej. :) 

Væksthusene er et must-see favorit spot i Århus - et roligt fint sted midt i Botanisk have. Vi gik rundt blandt de mange planter i flere timer og talte om alt og intet.  


Der er meget at se på, røre ved og og tale om. Planter der stikker, kilder, er bløde, ru og skarpe. Jeg var ret imponeret over de store åkander, der kan bære vægten af et barn - Hvis man kniber øjnene sammen, kan man næsten se Tommelise, der hopper fra blad til blad :)  


Vi spiste virkelig go' ( og billig) frokost og drak rabarbersaft - Det var drøn-hyggeligt! 

I dag skal vi også se på planter, men en lidt anden slags. Vi skal nemlig mødes ved Dokk1, hvor man i dag kan bytte og købe frø. Jeg ved ikke så meget om hverken planter eller frø, så jeg er lidt spændt på om det er volapyk for mig :) Bagefter skal vi ud i byen og finde solskin og kaf' - Det blir' en go' dag! 


Dejlig lørdag til jer - Hvad har I mon af planer?




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

fredag den 26. februar 2016

SNAKE, LEO OG PRIKKER - LIDT FREDAGS-LÆKKERIER!

No1 /  No2  /  No3  /  No4  /  No5 / No6 

Lidt fredags-finheder - Et lækkert sæt jeg gerne lige ville hoppe i. Jeg har fornyligt forkælet mig selv med læbestiften og farven er bare så fin. En rigtig forårsfarve! 

Jeg er i det bedste humør, kørte hjem fra arbejde med solbriller på og højt musik. Det her vejr gør så godt! Weekenden skal fyldes med kaffe og hygge. Jeg har en lille Kinatur i vente snart, så der er dømt kvalitetstid med de bedste <3 

Jeg håber, solen skinner på jer i weekenden, vi blogges ved :)

Klem 




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram

onsdag den 24. februar 2016

OVER NIGTH GRØD - FAVORIT MORGENMAD!


Godmorgen! :) Solen er næsten stået op, og det samme er vi, for længe siden... Med en treårig og mig der skal gøres klar til dagen, kræver det vækkeuret bibber klokken alt-for-tidligt. Hector springer ud af sengen - næsten samtidig med at han slår øjnene op - mens jeg lige skal snuse-vågne en enkelt gang. Men så er det også ud af fjerene. - Jeg kan godt lide at have tid om morgenen, og jeg skal nå mange ting, inden jeg rammer min tegneplads klokken 8.00. 

Jeg har vist skrevet om det før - men mit absolut favorit måltid på dagen er morgenmad - jeg glæder mig altid til det. :) I weekenden findes der ikke noget bedre end brunchhygge med kaffe til langt op ad formiddagen, mens hverdagene skal være mere let men godt. For tiden spiser jeg grød der har stået på køl natten over. Det er nemlig sundt, nemt og lækkert!


Jeg forbereder det aftenen før, samtidig med jeg smører madpakker - det tager under 2 minutter. ;)

Det skal du bruge: 
1 dl havregryn 
1 spsk. chiafrø
1 spsk. kokos krymmel
5-7 hakkede mandler
1 knivspids vaniliesukker 
1,5 dl mælk 

Frugtstykker til topping - hvad du har i frugtskålen. 

- Det hele røres sammen og stilles på køl natten over! Næste morgen skærer du frugt i små stykker og putter på. Så er det klar!
Glasset er et syltetøjsglas fra Fakta til ca. 25 kroner. Mange supermarkeder har fine og billige glas der kan lukke tæt.


Det er en go' og nem start på dagen, når der står en lækker skål klar og venter :)

- Hvad spiser I mon til morgenmad?


Happy midweek, søde mennesker <3




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram  

mandag den 22. februar 2016

GAVEN MAN IKKE VED MAN ØNSKER SIG!


Til min fødselsdag blev jeg spurgt til en ønskeseddel - og jeg anede nærmest ikke, hvordan jeg skulle skrive den. For det første har det næsten lige været jul og for det andet, så føler jeg ikke, at jeg sådan lige mangler noget. Jeg kan måske finde små ting, som jeg synes er fine, men da jeg skulle skrive de der ting ned, som giver hjertebanken og glæde når man åbner en pakke, anede jeg ikke, hvad det skulle være. Jeg elsker ellers pakker, både at give dem og at få dem - allerhelst små ting med masser af tanker bag. Men det er måske et svært punkt på en ønskeseddel - Så min ønskeseddel endte med at blive fyldt med praktiske sager og obligatoriske punkter som " overraskelser" og "oplevelser". :)

Men jeg fik de fineste ting - En halskæde, cremer, shampoo, oplevelser og det jeg allermest ønskede mig nemlig tegninger fra Hector og breve, der gjorde mig glad ned i maven. Min familie opgav de praktiske sager, og gav mig i stedet penge i fint prikket indpakning - Penge til når jeg fandt lige det jeg ønskede mig. 

- I sidste uge fandt jeg det - Nemlig lædertasken fra Depeche. Jeg har før skrevet om min begejstring for Depeche. Den her taske har nærmest siddet på mig, siden jeg købte den. Den er fyldt med lommer, der lige passer til min telefon, mine kort, min læbestift og endda mit kamera. Den var med mig i London, og jeg ved den også er helt genial, når jeg igen rejser til Kina.    


Den er praktisk - og så er den bare mega rå og cool - jeg er så glad for den! 

Blazerjakken har jeg syet for noget tid siden. Et projekt, jeg ikke begiver mig ud i igen foreløbigt, det var simpelthen for tidkrævende! Men jeg bruger den meget - Nu både jakken og tasken. :)

Jeg håber, I har taget hul på en go' uge <3 




Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram   




lørdag den 20. februar 2016

SMAGFULD FROKOST AF BULGURSALAT OG STEGTE REJESPYD!


Godmorgen til jer og til en halv-grå lørdag i natbukser og med kaf'. Jeg har pakket en dyne omkring mig, og nu fundet en lækker opskrift frem, som jeg gerne vil dele med jer.
Det er en tyrkisk opskrift jeg har fået af min veninde - Smagfuld bulgursalat! Billederne er et par dage gamle, men jeg lavede faktisk en ny portion i går aftes, fordi det er nemt og smager himmelsk. Som I ved, er jeg kæmpe fan af sundt mad der er nemt at lave ( aren't we all!? ;) ) - Jeg har før skrevet lidt om yndlings-frokost der er nemt at lave, og her er altså en opskrift mere til samlingen!

Bulgursalat og stegte rejespyd - HAPS!


Det skal du bruge: 
Fin Bulgur 3dl
Forårsløg 4-6stk
5-6 tomater på stilk
Dild 
Persille
Citron 
salt

1/2 dl solsikke olie 
1 dåse tomatpure

Sådan gør du: 
Bulguren koges som anvist på pakken og køles af.
Imens snittes forårsløg, dild, persille og tomater. 
Varm olie og tomatpure i en kasserolle, når det er stegt sammen skal det blandes med bulguren og røres godt rundt. 
Når det igen er afkølet blandes det sammen med den snittede blanding. 
Tilsæt til sidst saften fra en halv citron og lidt salt.

Sådan - salaten er klar til servering! ;) 


På spydene har jeg rejer, mango og tomat der er penslet med lidt olie og har været i ovnen - Jeg laver tit spyd i ovnen med det vi lige har i køleskabet. Det er nemt og passer sig selv! :) Det kunne også være kyllingestykker eller andet kød. 

Salaten er perfekt til madpakken og som sidedish til aftensmaden. Til den portion jeg lavede i går, fik vi hjemmelavet humus og frikadeller til. Lov mig I laver salaten - jeg ved I vil gentage det! ;) 


Velbekomme og dejlig lørdag til jer! <3 




Follow from Facebook / Bloglovin'  / Instagram

søndag den 7. februar 2016

STORE BRILLER, BLOGGER-POSE OG EN LÆBEFARVET JAKKE!

I sidste uge var jeg til modemesse i KBH - for at se nærmere på efterår/vinter 2016 kollektioner hos de mange danske og skandinaviske brands. Det er en sæson, jeg selv har afsluttet på tegnebrættet, og derfor er det spændende, at tage på messe og se de mange tendenser. Hvis I vil læse lidt mere om mit arbejde, har jeg skrevet lidt om det her. 
Jeg fik desværre ikke tid til at tage billeder på messen - men her er i stedet et par billeder af en jakke, som jeg har villet vise jer i noget tid! Jeg købte den i Kina for længe siden, og har derfor ikke et link til den, men lige præcis den her mørke "læbefarve" kommer til at præge modebilledet i løbet af året. Vi kommer til at se den på skjorter, jakker, trøjer og kjoler, den er allerede ved at finde vej ud i butikkerne - Jeg er vild med den! 

- Det er ikke mange outfit billeder jeg har sendt ud på det seneste - jeg har ellers så mange ting, jeg gerne vil vise jer. Jeg håber, forårets lyse timer vil give mulighed for flere billeder til inspiration!

Go' tirsdag derude - jeg er i London og vil ud og have mig en kaf' og en croissant, inden det går løs med arbejde! 

Klem <3 




Follow from Facebook / Bloglovin'  / Instagram


BLANDEDE HVERDAGS-BOLCHER!

Det er gråvejrssøndag med fjernsyn og sofatid. Jeg har tømt kameraet for billeder, der blev taget i januar. Det blev ikke til mange, men her er et sæt ny-syede fløjlspuder i en støvet lækker farve.   

Jeg har hørt meget godt om FFoods lækre weekendbrunch - og derfor gik jeg en dag, arm-i-arm med min veninde, ned for at prøve den. Og det ER virkelig godt, billigt, sundt og farverigt! - Det eneste der mangler til den smukke tallerken er dog en lille varm kop kaffe! - Den tog vi på en café efter en gåtur. 

Hverdagen har krævet koncentreret nærvær - og det er nydt med et styk betænksom og dejlig dreng, der for tiden taler lidt om snart at flytte hjemmefra:
 - " Mor, så skal du komme og besøge mig, og så støvsuger jeg, og du må også få en pose boller med hjem"..! :D 
Til sidst bliver hans egne tanker dog næsten for skræmmende, og vi bliver enige om, at han selvfølgelig må bo her for evigt!

På de grå og kolde dage har jeg fundet farver frem - en pink vintage-frakke fra Berlin har sat smil på læberne.

Jeg har været forbi årets første loppemarked! Jeg mangler ikke ligefrem "dims" på mine hylder - så jeg er meget selektiv når jeg kigger ved de mange boder. Jeg fandt en rigtig fin sølvring og en silkeskjorte!

Efter en lang arbejdsdag kom jeg hjem til sådan et sæt - forkælelse i form af en portion vintermad sammen med de bedste.

I morgen flyver jeg en lille tur til London for at arbejde. Men indtil da lader jeg batterierne op med kaf' og en obligatorisk fastelavnsbolle! ;)

Jeg håber, I går en rar uge i møde! <3





Follow from Facebook / Bloglovin'  / Instagram



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...