søndag den 31. januar 2016

NEJNUAR!


Er her mon nogen? - Jeg bladrer lidt stille rundt i mine sider, og hvisker, at jeg er her nu, jeg er tilbage...
 - Hvis I har været herinde i løbet af måneden, er jeg ked af, at siden har stået uopdateret. Min januar har mere været "nejnuar" i år. Faktisk er jeg normalt heldig, at have et positivt sind, der er drysset med farver, men den sidste lille måned har, af flere årsager, været lang og hård for mig og min lille familie. Først nu begynder overskud og lyst til andet end hverdags-trummerum endelig at vende tilbage. 
Efter flere ugers fravær her, og også på Instagram, vidste jeg næsten ikke, hvordan jeg skulle udfylde den hvide indlægsside. Lysten til at fotografere og blogge bobler heldigvis i mig igen, men hvordan kommer jeg i gang og tilbage!? Måske med lidt nye fund, mine favoritter, kagelækkerier eller med varm kakao og vinterlige hverdagsglimt?

Jeg har i savnet at være herinde! 
Selvom januar skrives ud af kalenderen lige om snart, starter jeg nu, først nu, sådan rigtig op på det nye år - Og jeg har besluttet det bliver med kage! Det er nemlig min fødselsdag i morgen, så kan det ikke passe bedre! Jeg har fundet lidt billeder frem af små lækre, bløde og fine kager - Har I mon lyst til at kigge herind i morgen til en bid? <3


Go' aften derude!





Follow from Facebook / Bloglovin' / Instagram 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...