søndag den 18. september 2016

DIMS OG KRYDDERI!


Lidt glimt fra de sidste par dage - Aarstiderne bragte den første kasse til vores hoveddør, og vi har både spist hjemmelavede burgers, mini-flæskesteg og en thailandsk risret. Det var virkelig dejligt ikke at skulle handle til aftensmad, og der skulle heller ikke bruges lang tid på hver ret, det kan godt gå hen og blive et hit! 

I weekenden har vi været til fest og resten af tiden er gået med sofadaseri. Hvis I oplever, at det ser underligt ud her på siden, er det fordi jeg nørkler lidt med grafikken. Jeg er ikke i tip-top-form til internetkodning så enhver ændring kræver kaffe med refill og tålmodighed. 
Kender I mon det, at man kan besøge hjem, hvor andres måde at bo på kan virke så spændende og lækkert, at man har lyst til at tage hjem og splitte sit eget hjem ad og gøre kunsten efter? 
Sådan kan jeg godt få det - især minimalistiske og "rene" hjem kan give mig den følelse, og alle mine nips og farver bliver ind imellem pakket væk... Men kun for en stund, for langsomt finder det tilbage - det bringer nemlig en masse hygge. Vores stue og lille bitte hus generelt er lang fra tjekket, vores møbler er fulgt med gennem flere flytninger og ikke nødvendigvis det jeg ville købe, hvis jeg skulle starte det hele på ny - men her er hyggeligt.. Når jeg har besøg, daser mine gæster ofte med benene oppe i skrædderstilling i sofaen - det gør mig glad, at man kan slappe af og få en "hjemmefølelse" her. 

- Nå, men det jeg vil sige med det er, at hvis I kigger med via en computer, er der ved at snige sig billeder og farver ud i min sidebar igen - Der har været så enkelt og "pænt" her i noget tid, men jeg savner lidt " hygge"! :) - Jeg har forskellige ændringer i gang herinde, hvis jeg altså kan få det til at lykkes. Min blog er nemlig oprettet i et gammelt system, og jeg må, sammen med min ven "Google" vidt omkring for at løse mine små ideer.

Dejlig uge til jer! 











Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

4 kommentarer:

  1. orh den ret ris-ret ser lækker ud! Jeg er vild med konceptet, men med skiftende arbejdstider, er det bare rigtig svært at planlægge aftenmåltidet her i huset. Jeg kender godt den følelse, af at der er noget lækkert og "rent" over nye stilrene ting. Og jeg går da også med tankerne om at ændre til "ens" stole her i stuen, som lige nu har fem forskellige former og farver. Men hyggen er altså der hvor der er sjæl ;) God dag til dig Mille
    - My

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også lækkert - synes det er rart, at få lidt ny inspiration. Du må komme forbi og få lidt Aarstider hos os ;) dejlig dag til dig My's <3 KLem Mille

      Slet
  2. Der er SÅÅ hyggeligt hjemme hos Jer! Elsker alle dine unikke dimser, fine fund og det super hyggelige sofahjørne... Tak for en skøn aften med god mad, sofahygge og kaffe i din yndlingskop :-) Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig hilsen fra dig - Tak søde Pia <3

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...