fredag den 27. februar 2015

LIDT FREDAGSFARVER!

No1 /  No2  /  No3  /  No4  /  No5 

Lækkerier fundet over kaffe og morgen-tv i baggrunden. Ferien kører på sidste vers - Jeg har ellers lige vænnet mig til natbukser og dasemorgener. 
I dag skal der laves pirat-invitationer til Hector fødselsdag, og jeg har i øvrigt store planer om et syprojekt og tid i kreahulen. Spændende at se, hvor langt jeg lige når.. - Vi er helt nede i ferie-gear! :)

Hvad med jer - Har I weekenden pakket med skønne planer? Have a good one! 

<3  

torsdag den 26. februar 2015

IN LIVE // FORKÆLELSE I SMUKKE RAMMER - GIVEAWAY!

Godmorgen - Jeg er vågnet til endnu en skøn fridag, kaffe og sørme også en spændende mail at glæde JER med. Foråret titter frem og der er ikke noget bedre, end oplevelser at se frem til. 
- I samarbejde med modemagasinet IN - udlodder jeg en giveaway med 1x2 billetter til IN LIVE 2015. 

IN LIVE er en forkælelsesdag med inspiration og fremvisning af nye trends inden for mode, skønhed, sundhed, mad og bolig. Gennem inspirerende workshops og foredrag får du/I mulighed for at møde IN-redaktionen, og dagen byder på shoppingmuligheder, en skøn frokost og masser af hygge - Lyder det ikke lækkert? 

Dagen løber af stabelen her:  
Kurhotel Skodsborg i Nordsjælland d. 14 Marts 2015
eller
Hindsgavl slot i Middelfart d. 21. Marts 2015.

GIVEAWAY: 
1x2 billetter til et heldigt asen.
Det er altså lige om snart, der er mulighed for max forkælelse i fine rammer. Alt, I skal gøre, er at skrive en kommentar her til indlægget - husk jeres email. Jeg trækker den heldige vinder på onsdag den 4 marts 2015.

Skynd jer at skrive en kommentar - HELD OG LYKKE - Og go' dag til jer <3 

Hvis I i øvrigt har lyst til at købe billetter til det fine arrangement - Kan de købes lige HER. 

VINDEREN BLEV SIDSE - TILLYKKE, JEG HAR SENDT DIG EN MAIL! :) 

tirsdag den 24. februar 2015

READY FOR SPRING!

Ferie betyder også lidt tid til at blogge - og jeg fik lige lyst til at vise jer et par nye køb, der giver mig forårskriller. Skoene er fra Pull and Bear - Jeg har bare noget med de der "klattede" prikker, og jeg spottede dem på lang afstand. Læbestiften fra Mac er så fin på, den falder pænt til på læberne og giver farve uden at være for prangende. 





Vi kom i øvrigt i Ikea i går - jeg havde vilde planer, som i vi-skal-købe-store-skabe-og-samle-dem-planer, men jeg skal så hilse og sige, at når man først har spist Ikea-mad med sovs og mere sovs, så orker man næsten ikke engang rundt i det store varehus! Og for at det ikke skal være løgn, forsvandt Hector igen!!! Jeg holder jo altid øje med ham, men på bare 3 sekunder kan det åbenbart lykkes ham, at forsvinde som dug for solen - Vi ledte efter ham her og der - men jeg gik ret hurtigt til en Ikea-dame og sagde noget a la - "Hvad skal jeg gøre, hvis min dreng er blevet væk?" - Det lød næsten, som om jeg havde tabt min pung eller jakke... - Men de reagerede lynhurtigt! Damen snakkede ind i en walky-talky " jaaa, så har vi en fejl 450" Og inden jeg så mig om, stod jeg der, midt i Ikea over for 5-6 personer og gav signalement af et stk. frygtløs to-årig med lyst hår! Han blev heldigvis hurtigt fundet, på eventyr ned af de mange gange, han vidste slet ikke, han var væk...
- Vi købte et par obligatoriske Ikea-planter og et par pærer... Sååå, men ellers var det da en go' tur! 8-/  

Go' aften til jer <3 


mandag den 23. februar 2015

COLOUR FOOD!

Spinat pandekager! - Her lige et par billeder, for at huske jer på en nem, sund, farverig og super lækker ret til aftensmaden. Jeg har rigtig mange dage, hvor jeg spiser alene med lille Hector, og det her er vist vores begges favoritret - jeg blander min pandekage sammen som på billedet, mens Hector får sit organiseret pænt på en tallerken med rejerne et sted, soyabønnerne et andet sted osv. 


DEJ: Jeg laver pandekagedejen af 2 æg, en håndfuld hvedemel, lidt mælk, 1 knivspids salt - Jeg laver det lidt på slump og det virker hver gang ;) - Så tilføjer jeg lidt fint hakkede friske spinatblade i dejen. 

FYLD: Alle dine yndlingsfarver - jeg har blåbær, soyabønner, feta, rejer, spinatblade og lidt hjemmelavet humus i. De smager sundt og drøngodt!

Forberedelsestiden er max 20 minutter. ;)

Jeg steger pandekagerne i kokosolie i stedet for alm. olie. Det giver ikke pandekagerne smag, men kokosolie er sundt for kroppen - I kan læse mere om kokosolie lige her.
Jeg har købt olien i Rema1000 - Det varierer lidt hvor jeg handler, men for tiden er det der, jeg synes de har mange lækre økovarer og spændende produkter. 



Husk at lave et par ekstra til madpakker dagen derpå! :) 

Så er min ferie startet - Jeg har været über overskudsagtig og bagt både rugbrød og boller... - ja ja helt rolig, selvfølgelig de der shake-and-bake-agtige poser, jeg har vidst fortalt jeg ikke er så go' til at bage :D I eftermiddag skal vi i Ikea, det er ikke alle herhjemme, der synes det burde være en ferie-begivenhed... men for mig er en go' hjemmeferie en blanding af at slappe af, opleve og også få lavet lidt af alt det vi ikke når i hverdagen. - Er I ikke enige?? ;) 

Go' mandag derude <3


lørdag den 21. februar 2015

LONDON BABY!

Jeg har været et par dage i London med mit arbejde. En travl men god tur, jeg er vild med den by! Himlen var blå - det var to dage med solbriller og fornemmelsen af at blive kysset på kinderne af forårssol. 







Nu er det weekend - og jubi, jeg er så heldig at have en hel uges ferie. Den skal fyldes med en masse godt!  
Lille Hector havde sin sidste dag i vuggestuen i går - Nu skal han i børnehave og det er bare kæmpestort. Vi tog ud at spise, for at fejre weekend, ferie og et nyt børnehavekapitel. Vores lille bitte menneske sad der for bordenden og skålede og tilføjede med armbevægelser "mor, jeg bliver jo større, større og større!" - Ja, jeg ved det godt, uf altså - jeg ved det godt! :) 

Nu tager vi ud i byen, go weekend til jer <3 


mandag den 16. februar 2015

DE SMÅ TING!

En weekend, hvor vi har kigget hinanden i øjnene, talt og fulgt med minut for minut i nyhederne fra København. - Meget sagte, fordi lille Hector ikke skulle høre om det, men bare lege præcis som dagen før. Søndag var en underlig og stille dag. I haven fandt jeg de her bittesmå forårstegn til vores bord. 

Jeg gik igang med at bage fastelavnsboller, men da vi løb tør for mel blev projektet afbrudt, og de her basser blev i stedet hentet hjem fra bageren. :)

Min svigermor kom forbi med en fødselsdagshilsen til mig - en vandmand til en vandmand - Bare så fin <3

Jeg har haft gang i symaskinen og syet en denimkjole til mig selv - Jeg blev mindet om, hvor fedt det er at lave noget nyt til mig selv - Jeg har lyst til mange flere projekter. 

Jeg har også været til fødselsdag ved den fineste Mejse - der inviterede på hjemmelavede birkes, slik og the i en prikket kande. En skøn dag med masser af inspirerende snakke i deres hyggelige rammer. 

Jeg håber, I får en god uge, og krammer lidt ekstra med jeres kære <3


I am holding on to colours and sweet moments -  as last Sunday was a sad and grey day in Denmark <3

torsdag den 12. februar 2015

EN KVILTET MOSAIK-JAKKE!


Her er jakken jeg har glædet mig til at vise jer. Jeg købte den i Prag butikken i Kbh. Jeg blev så glad da jeg fandt den, fordi den bringer farve, humor og historie ind i mit klædeskab. Sådan lidt mosaik-agtig med alle de mange farver. Jeg tror jeg har skrevet lidt om det før - men jeg bliver særligt glad for et vintage-køb, fordi jeg føler jeg gør et one-of-a-kind kup! :) 

- Har I også noget tøj, der får jer til at smile, I glæder jeg til at have på og ligefrem kan gøre jer i godt humør?


I bought this vintage jacket some time ago, the mosaic colours make me smile - I wonder if you also have some wardrop-stuff that brings a smile on you, too? 

VINDER-BLING!

Jeg har læst jeres hilsener i min giveaway - tak fordi I gad være med og brugte tiden og skrev et par linjer til mig - Jeg ville selvfølgelig gerne sende øreringe af sted til alle, det kan jeg ikke. - Men fordi jeres hilsner fik mit humør i superligaen, har jeg valgt at trække, ikke kun 1- men 2 vindere! ;)
Random Org. har hjulpet mig, og de TO heldige vindere er 

1 - Vibeke Skaarup:

2 - Mie Krumme:

Send mig fluks en mail med jeres adresser, så sender jeg posten af sted med en hilsen til jer :)

Endnu engang tak fordi I kigger med! <3

Vi blogges ved,
kh Mille

lørdag den 7. februar 2015

A LUCKY GAL!

I søndags var det min fødselsdag - jeg blev 32 år og fejret stort af dejlige mennesker i mit liv. Vi spiste morgenmad og drak kaffe til sent, og efter det gik vi i gang med runde to med kagebord og mere snak :) - En søndag fyldt med solskin, knus, fødselsdagssang, dejlig mad, kys og fine pakker. 




Jeg fik så mange skønne sager, at det var helt overvældende - uanset hvor gammel jeg bliver, er det altså drøn-hyggeligt med små pakker, især når der er tilhørende søde kort og tanker bag. Se lige her -

80'er bling, som jeg fik af lille Hector - Han havde fået "en lille smule hjælp" af min veninde.. De kommer til at se godt ud sammen med en drink eller to! ;)

Spot-on vinglas med yndlingsfarven i bunden.

En lækker creme, der gør huden silkeblød og i sandhed booster den - jep, anti-wrinkle, jeg er over 30!;)

En nespresso mælkeskummer <3

Reebok classic sneakers og en oversize vintage-trøje - Oldies but goodies ;)

Dagen efter havde jeg udsigt til en lang og hyggelig fridag, men jeg vågnede med feber og lå så ellers med dynen op til ørene i 3 dage med influenza. Det havde jeg ikke lige set komme. Til gengæld kunne jeg smile og glæde mig over de små hilsener, der hver dag tikker ind på min giveaway- det er en fornøjelse, at læse lidt om jer! :) 

Jeg håber, I kan holde influenza-monsteret for døren!? Og at I nyder weekenden! 

- Have a good one <3 


Pictures from last Sunday - a perfect birthday with beautiful people, great food and nice pressies - I could not ask for more. The day after I had fever and got sick, was not prepared for it at all but I guess many people deal with the flu these cold days. Anyway I am feeling better. Just wanted to check in and show you a few glimpse from my day :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...