torsdag den 17. september 2015

EN SKÅL MADKÆRLIGHED/ HÅNDLAVEDE KINESISKE NUDLER!


Det er ikke nogen hemmelighed, at altid når jeg har været i Kina, føler jeg mig nærmest halvt kinesisk, og vil gerne dele mine mange oplevelser med mine omgivelser. Jeg er, som I ved, vild med kinesisk mad og i hvert fald 14 dage efter en Kina-tur, skal alle omkring mig også elske det! :D

I lørdags fik jeg lyst til kinesisk nudel-suppe, med ægte håndlavede nudler. Jeg havde nemlig fået beskrevet, hvordan de nemt bliver lavet, og så er der jo ikke noget der holder mig tilbage. Måske lige at min lille familie altså mente, vi bare skulle købe nudlerne - selv damen i min lokale Asian food-shop slog en høj latter op, da jeg fortalte om min plan. Hertil skal det lige siges, at da jeg var ca. 12 år gammel, havde jeg en ugentlig maddag, hvor jeg allerede dengang selv ville lave nudler. Jeg tænkte det bare var nemmere, at lave dem som små kugler... Det resulterede i, at jeg og hele familien sad og tykkede på nogle ret underlige gummi-kugle-bolde, der ikke fik nogen god score på tilfredshedsskalaen. Og tænk her efter 20 år hænger de "gummi-bolde" stadig fast i hukommelsen, og derfor skulle jeg SÅ MEGET vise familien, damen i butikken og nu jer, at jeg KAN lave nudler, for det kan jeg, og jeg lover jer for, at de smager til plus og med pil op på den der skala! ;)


Kinesiske nudler - Alt du skal bruge:

2 Æg
En knivspids salt 
6 dl mel 
1,5 dl mælk
1 spsk smeltet smør
1 spsk olie

*Jeg købte nudel-mel i min lokale Asian food-shop og 2 dl af de 6 var derfor det, MEN man kan sagtens bruge almindelig mel!)

Man starter på et helt rent bord. Hæld melet på bordet og form en lille fordybning i midten. Fyld æg, olie,smør og salt deri.


Så skal man have hænderne i og ælte til dejen ligner savsmuld. Mælken hældes over, lidt ad gangen, for at samle det hele til en fin dej - Den skal æltes godt! Herefter skal den hvilke under et rent klæde i ca. 10 minutter.


Når dejen har hvilet, skal den deles i ca 8 små stykker, der skal rulles papirstynde. Når du tænker du har rullet den fin tynd, ruller du den lige lidt ekstra - det hæver sig nemlig når det bliver kogt, og derfor er det vigtigt det bliver rullet så tyndt som overhovedet muligt. Husk mel på bordet!
Nudel-strimlerne skæres i ca. 1,5 cm.


Nu skal de mange strimler koges enten direkte i din suppe eller i let saltet vand i 2-5 minutter, alt efter hvor tyndt de er rullet ;)
Jeg kogte mine direkte i suppen, som jeg lavede af font og grøntsager. Til sidst toppede jeg det hele med lidt stegt oksekød.


- En skål efterårssuppe med masser af madkærlighed - de smager godt, og det føles ret hyggeligt at servere mad der er kræset om og lavet fra bunden!

- Herhjemme snakker vi meget om yndlings-mad med Hector. - Det er svært at vælge, men kinesisk mad ligger altid højt på min favoritliste - Hvad er mon jeres yndlings-mad?





5 kommentarer:

  1. Hold da op -- jeg er vildt imponeret, meeen det ser nu også lidt kompliceret ud med de der strimler! - Men godt gået- man er lige klar til at sætte sig til bords!

    SvarSlet
    Svar
    1. :D Det er virkelig nemt - håber billederne kan hjælpe lidt på vej, det er nemlig simpelt og det smager godt. :)
      Go' weekend

      Slet
  2. nøj hvor ser det altså lækkert ud! min farvorispisemad er hjemmelavet marmelade :) til dejligt varme nybagte boller

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal lave det til dig en dag, husk mig på det! ;) Og lune syltetøjsboller ligger også højt på listen her - især sammen med yndlingsmennesker <3

      Slet
  3. Reading this article was an experience. I enjoyed all the information you provided and appreciated the work you did in getting it written. You really did a lot of research.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...