torsdag den 3. september 2015

ASTRONAUTENS TAKE OFF!


I går så jeg klippet med den flotte, danske astronaut, der sad fastspændt i et lille tæt sæde, og blev skudt i vejret til en 8 dages tur ud i rummet. Jeg havde selv lige forinden faret rundt og pakket tøj og sager til min egen lille rejse. I skrivende stund sidder jeg nemlig i Paris og venter på mit fly til Kina. - Det er jo stort set det samme, China Eastern Airlines giver bestemt heller ikke meget benplads til ruten. Jeg har måske ikke været i Kazakhstan på træningslejr, men jeg har tegnet ret mange streger den sidste uge op til min tur. Jeg græd lydløst tårer, da jeg krammede 14 kilo sødhed farvel i børnehaven, og sætningen jeg-kommer-til-at-savne-dig-mor, går knugende ind i maven på mig! Faktisk, jo mere jeg tænker over det, er jeg en lille smule skuffet over, at TV2 ikke har lavet et indslag om mine næste 8 dage i Kinas land! ;) 

Jeg glæder mig til at gense mine kollegaer og det fine land! Jeg skal ikke teste robotter og skinddragter, men jeg skal ud og finde en masse lækre kvaliteter, farver og accessories til vinter 2016/17. 

Vi ses snart - Go' weekend når I kommer dertil - jeg håber, jeg kan sende et postkort af sted til jer <3 

Kh Mille  




4 kommentarer:

  1. Hej Mille! Du plejer ikke at kunne læse FB eller Blog, når du er i Kina, men alligevel-- GOD TUR, --og der blev lidt vådt i øjenkrogen, da jeg læste dit indlæg her! knus

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK - Jeg er sluppet en lille smule uden om censuren :) ugen er fløjet af sted og jeg har kun to dage tilbage herude i travle Kina - håber alt er vel hjemme og I har lidt sensommer klar til mig :)

      Slet
  2. Ui, hvor jeg altså virkelig holder af din blog - dine billeder, din skrivestil og dine vinkler på stort og småt. Må med skam indrømme at jeg ikke har fulgt med i astronautens færd i rummet, men altså dine hverdags- og udenlandsrejser følger jeg troligt. Og ja afsked er sgu bare benhårdt, glæder mig på dine og de 14 kilos sødheds vegne til gensynet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Louise - Jeg sidder i en by, hvor meget få mennesker taler engelsk- min kuffert har været forsvundet og først lige dukket op nu, hvor jeg snart skal hjem - Ensomhed og hjemve begynder at banke på! Og så kigger jeg herind - Din hilsen gjorde mig så glad - mere end du ved - Tak for den! <3 Kh Mille

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...