tirsdag den 28. januar 2014

BATACUDAS GRAFISKE ARMBÅND - I samarbejde med butik Mint!







I modebilledet er der en fin barok stil med blonder, høje halse og stramme silhuetter, det får mig til at tænke på 90'erne, hvor jeg tog til fest med et lille blonde eller velour bånd om halsen. Jeg havde lige tænkt, om det mon ikke snart blev moderne igen, da jeg fik en mail med info fra den fine butik Mint i Århus.
- De havde netop fået de grafiske armbånd fra Batucada i butikken. Armbåndene har lidt det samme udtryk, bare i en ny og moderne version.
Batucada smykkerne er fra Frankrig - de er miljøvenlige, er fremstillet af et biologisk nedbrydeligt gummi-materiale og selv indpakningen består af 100% genbrugspapir - Det er lige efter mit hoved, og jeg synes, de skaber en fin detalje - accessories, der både kan bruges til hverdag og fest. Der findes mange forskellige designs både i armbånd og halskæder - Se flere modeller lige her.
Smykkerne er rå til en stor cardigan eller som på billederne, som kontrast til sarte farver.
Batucada forhandles i Butik Mint, der er et et besøg værd. Den er drevet af kreative ildsjæle, og hylderne er fyldt med innovative lækre sager. Se meget mere på deres facebook side lige her!

Rigtig go aften til alle, jeg står for snerydningen herhjemme, så jeg har lidt at se til i de her dage! ;)








Indlægget er lavet i samarbejde med butik Mint, 
ord og billeder er altid mine egne!  



Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

mandag den 27. januar 2014

WEEKEND MED TOPPING!!








En dag kom jeg hjem til en guld-kuvert i postkassen - En invitation til nytårkur i Odense. E-mailen er en fantastisk opfindelse, men jeg er altså fan af rigtige breve, især dem i guldkuverter! :)
I lørdags drog jeg så af sted i min guldjakke og med blomster i favnen. - 18 duller var vi samlet til nytårskur hos min søde veninde. Hånden på hjertet har jeg ALDRIG fået så fin, velsmagende og kreativ mad! Jeg er vildt imponeret af hele arrangementet, min veninde er en helt særlig powerkvinde, der er ubeskrivelig smuk, sød og vanvittig dygtig til nærmest alt!
- Det var en uforglemmelig lørdag aften, og på trods af mange glas liflig, velsmagende vin og meget få søvntimer, var jeg søndag fyldt med energi. - Høj på weekendens oplevelser, nye mennesker og gode snakke.

Tusind TAK for jeres søde kommentarer til Hectors lille legekøkken, det gjorde mig glad og bare endnu mere stolt! :)
Jeg håber, I har fået en skøn start på ugen <3










Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

fredag den 24. januar 2014

DIY - LAV SELV ET LEGEKØKKEN!












Ideen med at bygge et møbel om til et køkken, så jeg en dag på Pinterest - siden har det rumsteret i mit hoved. Så da jeg fandt det lille tv-bord skulle Hector have et legekøkken!
- Jeg har de sidste par aftener knoklet med at pudse, male, lime og hamre og nu står det lille køkken i vores stue. Jeg er ret stolt af projektet, som i helt vildt! :D Rollerne er byttet om - Manden har stået i køkkenet og bagt boller, og jeg har været 3 gange i Bauhaus og en gang i Stark efter materialer. Jeg har snakket frem og tilbage med fagfolk, vist dem min lille tegning og op til flere gange sagt sætningen "jamen, det er fordi jeg er ved at bygge det her køkken..."!;)
Jeg er ret utålmodig - får jeg en ide, skal den helst føres ud i livet med det samme, og derfor har jeg heller ikke meget forståelse for, at Manden altså ikke liiige gider, at hjælpe med at holde noget, når han sidder og ser håndbold...! :) Jeg endte derfor med at hamre alle delene sammen helt selv - Der er masser af bøjede søm og skæve skruer, men pyt, Hector har godkendt køkkenet og nu spiser vi lune luft-boller og steger pandekager! :)

Jeg håber I får en skøn weekend <3









Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram

torsdag den 23. januar 2014

ET NYT ÅR ER SKUDT I GANG!









Det blev nytårsaften, jeg kom i kjolen, det bragede og glimtede og vi skålede i høje glas. Da klokken slog tolv, stod jeg et kort øjeblik og klemte øjnene sammen, tænkte på året der gik og på det nye 2014 - Og ja, så ved jeg faktisk ikke, hvad der skete - jeg tror ikke, at jeg kom rigtigt ind i det nye år. - Jeg startede den anden januar med at sove over mig og komme for sent på arbejde, og så var det hele bare ligesom igang!
Jeg har haft rigtig travlt på mit arbejde og de mørke kolde dage er fløjet af sted - Jeg har slet ikke været i den virtuelle verden, ja, knap nok i den "virkelige"! - Men nu er jeg vidst landet! - Jeg glæder mig til at puste liv i mit helt&aldeles- univers, mon I stadig er derude!? - Det håber jeg <3

Billederne er blot lidt hverdags-luv' - I morgen vil jeg vise jer et diy-projekt jeg har puslet med, kig forbi! ;)









Follow from / Facebook / Bloglovin' / Instagram
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...